245 / 363
gået direkte over i praktisk landbrugsvirksomhed, er tilsvarende
taget af og har i de senere år kun udgjort godt 5 °/o af de dimit
terede.
Da landbrugsstudiet begyndte i 1858, måtte dets ordning tage
sigte på kandidaternes kommende virksomhed ved praktisk land
brug, for så vidt på linie med de eksisterende landbrugsskoler,
men målet var dog en „højere undervisning“ , som tilsigtede at
give de unge en sådan selvstændig indsigt i landbrugsvidenska
bens forskellige områder, at de var rustede til at være bærende
kræfter i fagenes og erhvervets udvikling. Kursustiden var kort,
12/ 3
år, men den blev i almindelighed anerkendt som tilstrækkelig
i forhold til den stofmængde, som undervisningen omfattede. Ad
gangsbetingelserne blev i princippet bestemt ud fra den opfattelse,
at skolekundskaber, godtgjort ved en præliminær- eller realeksa
men, var nødvendige som grundlag for studiet, og disse eksaminer
gav adgang til at blive indskrevet som elev. De kunne dog erstattes
af anden tilsvarende uddannelse, og som sådan anerkendtes navn
lig eksamen fra landbrugsskolerne på Næsgård og Skårupgård.
Man regnede dog også med den mulighed, at en tilstrækkelig fag
lig viden kunne være erhvervet udenfor Højskolen, og loven af
1856 gav derfor adgang til, at også andre end Højskolens elever
kunne indstille sig til landbrugseksamen, ligesom også andre end
de indskrevne elever kunne få adgang til som ekstraordinære del
tagere at følge undervisningen. Hvis ekstraordinære deltagere ved
nogen tids deltagelse i undervisningen havde godtgjort at være i
besiddelse af de krævede forkundskaber, kunne de optages som
elever, og senere udvikledes dette til, at man som elever indskrev
alle, der havde bestået 1. del af eksamen.
Når studiet i den ældste periode var overkommeligt på den korte
tid, skyldtes dette også, at undervisningen var lagt i hænderne på
få lærere. Bortset fra de særlige husdyrbrugsfag, som V. Prosch
docerede for både landbrugerne og veterinærerne, varetog B. S.
Jørgensen alene hele den egentlige landbrugsundervisning, dog
fra 1874 med Segelcke som lærer i mejeribrug og landbrugsbog-
holderi. B. S. Jørgensen afløstes 1886 af V. Maar, der overtog den
almindelige landbrugslære og redskabslære, og af Th. Westermann,
der 1888 overtog agerdyrkningslæren. Hermed indledtes den de
242