244 / 363
LA N D B R U G S STU D IE T
D
e
æ n d r i n g e r ,
der har fundet sted i landbrugsstudiet i de hun
drede år, Højskolen har eksisteret, må ses i belysning af de væ
sentlige forandringer, som er foregået med hensyn til landbrugs
kandidaternes arbejdsområde.
I den første tid efter Højskolens oprettelse i 1858 måtte land
brugskandidaterne fortrinsvis søge beskæftigelse ved det praktiske
landbrug, især ved ledelsen af større gårdes drift, og man måtte
da vente, at de som initiativrige landmænd ville virke til udbre
delse af faglig oplysning. Landbrugsfaglige skoler havde ganske
vist på den tid været i virksomhed i mere end 20 år, og en ikke
ringe oplysningsvirksomhed foregik igennem landbrugsfaglige bø
ger, tidsskrifter og foreninger. Men antallet af egentlige stillinger
indenfor oplysningsarbejdet var ganske få. En organiseret kon
sulent- og forsøgsvirksomhed fandtes ikke.
Fra omkring 1870 begynder det landbrugsfaglige fremskridts-
arbejde at komme ind i mere fast organiserede former med de
nye landbrugsskoler og med konsulent- og forsøgsvirksomhed (fra
1880’erne). Således skabes de arbejdsområder og stillinger, der
gør det muligt mere effektivt at udnytte en højere landbrugs
uddannelse, og jævnsides hermed følger den rige vækst i den fag
lige viden og i landbrugets tekniske og økonomiske fremgang. Den
højere landbrugsuddannelse påvirkes af denne udvikling på a f
gørende måde både i sine mål og i sine midler.
Ved århundredskiftet var antallet af konsulentstillinger og stil
linger indenfor undervisning og forsøgsvirksomhed blevet så stort,
at hovedparten af de nyuddannede landbrugskandidater omgåen
de kom i virksomhed indenfor disse virkefelter. Siden er arbejds
områderne bl. a. blevet udvidet med virksomhed indenfor de store
landbrugsorganisationers sekretariater og i de egentlige forsk
ningsinstitutioner. Antallet af nyuddannede kandidater, der er
16
241