Previous Page  246 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 246 / 363 Next Page
Page Background

ling af fagene og forøgelse af lærernes antal, som var en nødvendig

følge af den udvikling, der nu var i gang i videnskab og teknik,

og af forøgelsen i de kundskaber, der måtte meddeles de studeren­

de. Men selve kursusplanen var, hvad varigheden angik, stadig

den samme, og tiden føltes i stigende grad at være for kort. Adskil­

lige benyttede sig af adgangen til at udskyde de enkelte eksamens-

dele et halvt år, og ikke få forlængede studiet med et helt år. Det

gav mere tid, men ikke nogen god læseplan.

Under disse forhold fremsatte Højskolen

1894

et foreløbigt for­

slag til en plan, som også blev bifaldet af indenrigsministeriet,

hvorefter der ved siden af det oprindelige kursus skulle indrettes

et udvidet kursus særlig beregnet på uddannelsen til konsulent-,

undervisnings- eller forsøgsvirksomhed. Kursusets varighed skulle

være 2 2A år, og der skulle kræves samme skolemæssige foruddan­

nelse som til landinspektør- og skovbrugsstudiet eller landbrugs­

eksamen med 1. karakter.

Planen blev imidlertid ikke fastholdt. Det hidtidige kursus på

1

“/3 år bibeholdes i en form, der skulle gøre det velegnet for dem,

der ville søge virksomhed i det praktiske landbrug. Beregnet for

dem, der skulle virke i lærer-, konsulent og forsøgsvirksomhed,

oprettedes tre fortsættelseskursus, henholdsvis i grundvidenska­

berne, i planteavl og i husdyrbrug. Hertil kom i 1904 et fortsæt­

telseskursus i mejeribrug.

Forventningerne om, at man herved havde løst spørgsmålet om

uddannelse til tjenesten som vejledere i landbruget, blev imidler­

tid slet ikke opfyldt, idet den videregående uddannelse kun blev

benyttet af et lille mindretal af dem, den var beregnet for. Fler­

tallet nøjedes med det almindelige kursus, og kravene til dettes

forbedring blev derfor snart rejst igen. Foreningen af danske

Landbrugskandidater tog i 1900 spørgsmålet om en adgangsprøve

op, og Foreningen af danske Landbrugslærere fremsatte i 1904

krav om forlængelse af studiet. Gentagne gange blev de nævnte

forslag fornyet, men uden resultat.

Først en henvendelse i 1911 fra samtlige landbrugsskoler til

regering og rigsdag fik virkninger. Landbrugsskolerne kritiserede

skarpt, at Højskolen ved at ville uddanne både praktikere og

teoretikere var blevet en uheldig blanding af en almindelig land­

243