ling af fagene og forøgelse af lærernes antal, som var en nødvendig
følge af den udvikling, der nu var i gang i videnskab og teknik,
og af forøgelsen i de kundskaber, der måtte meddeles de studeren
de. Men selve kursusplanen var, hvad varigheden angik, stadig
den samme, og tiden føltes i stigende grad at være for kort. Adskil
lige benyttede sig af adgangen til at udskyde de enkelte eksamens-
dele et halvt år, og ikke få forlængede studiet med et helt år. Det
gav mere tid, men ikke nogen god læseplan.
Under disse forhold fremsatte Højskolen
1894
et foreløbigt for
slag til en plan, som også blev bifaldet af indenrigsministeriet,
hvorefter der ved siden af det oprindelige kursus skulle indrettes
et udvidet kursus særlig beregnet på uddannelsen til konsulent-,
undervisnings- eller forsøgsvirksomhed. Kursusets varighed skulle
være 2 2A år, og der skulle kræves samme skolemæssige foruddan
nelse som til landinspektør- og skovbrugsstudiet eller landbrugs
eksamen med 1. karakter.
Planen blev imidlertid ikke fastholdt. Det hidtidige kursus på
1
“/3 år bibeholdes i en form, der skulle gøre det velegnet for dem,
der ville søge virksomhed i det praktiske landbrug. Beregnet for
dem, der skulle virke i lærer-, konsulent og forsøgsvirksomhed,
oprettedes tre fortsættelseskursus, henholdsvis i grundvidenska
berne, i planteavl og i husdyrbrug. Hertil kom i 1904 et fortsæt
telseskursus i mejeribrug.
Forventningerne om, at man herved havde løst spørgsmålet om
uddannelse til tjenesten som vejledere i landbruget, blev imidler
tid slet ikke opfyldt, idet den videregående uddannelse kun blev
benyttet af et lille mindretal af dem, den var beregnet for. Fler
tallet nøjedes med det almindelige kursus, og kravene til dettes
forbedring blev derfor snart rejst igen. Foreningen af danske
Landbrugskandidater tog i 1900 spørgsmålet om en adgangsprøve
op, og Foreningen af danske Landbrugslærere fremsatte i 1904
krav om forlængelse af studiet. Gentagne gange blev de nævnte
forslag fornyet, men uden resultat.
Først en henvendelse i 1911 fra samtlige landbrugsskoler til
regering og rigsdag fik virkninger. Landbrugsskolerne kritiserede
skarpt, at Højskolen ved at ville uddanne både praktikere og
teoretikere var blevet en uheldig blanding af en almindelig land
243