brugsskole og en højere læreanstalt. Henvendelsen førte til ned
sættelsen af en kommission, og efter langvarige forhandlinger
vedtoges i 1919 en ny undervisningsplan med en forlængelse af
det ordinære kursus til 2 2/s år. Nye selvstændige fag som mikro
biologi og landbrugsgeografi blev optaget, og andre fag blev ud
videt. Flere lærere blev ansat, og en bedre fordeling af fagene blev
herved muliggjort.
Med hensyn til den teoretiske fordannelse blev kravene til de
landbrugsstuderende for så vidt strammede ved en bestemmelse i
undervisningsplanen om, at Højskolen forudsætter, at dens stu
derende er i besiddelse af en sådan modenhed og sådanne for
kundskaber, at de kan følge undervisningen, som bygger på et
grundlag svarende til betingelserne for at kunne blive indskrevet
som veterinær-, landinspektør- eller skovbrugsstuderende, d. v. s.
omtrentlig til studentereksamen. I princippet havde Højskolen
således sikret sig at kunne holde et højt niveau, men i praksis fast
holdt man det ikke. Man bøjede sig for den kendsgerning, at en
hovedpart af de landbrugsstuderende ikke havde de dertil sva
rende skolekundskaber. Man gik endda et lille skridt i retning af
at lette vejen for dem, der ikke havde nogen skoleeksamen, ved
at ophæve den særlige kategori „elever“ , således at alle nu straks
kunne indskrives som landbrugsstuderende.
Vedrørende den praktiske uddannelse forud for optagelsen gen
nemførtes nu for første gang bestemt formulerede krav. De land
brugsstuderende skulle have mindst 3 års praksis efter det fyldte
15. år eller mindst 2 år efter det fyldte 17. år. Hidtil var de dog
kun undtagelsesvis gået ind til studiet uden at have en praktisk
uddannelse af det anførte omfang.
De hidtidige fortsættelseskursus vedblev formelt at bestå endnu
en årrække, men blev efterhånden ikke benyttet. Til afløsning af
dem blev der i henhold til undervisningsplanen fra 1919 givet ad
gang til specialkursus, der var beregnet på en udpræget viden
skabelig uddannelse (se s. 36).
Undervisningsplanen fra 1919 skabte dog lige så lidt som dens
forgængere ro om landbrugsstudiet. Indenfor de enkelte fag var
der en betydelig tendens til at øge stofmængden, og de nye selv
stændige fag betød en stærk forøgelse af kravene til de studerende.
244