Man følte stærkt fagtrængslen og vanskeligheden ved at nå en
tilfredsstillende tilegnelse.
Th. Westermann, som gennem sin lange lærerperiode havde
kæmpet utrætteligt for en højnelse af uddannelsen, fremsatte i
1925 endnu engang forslag om deling af studiet, således at der
blev to kursus, ét som det hidtidige, og ét af længere varighed og
med adgang til specialisering på et tidligt trin i studiet. Højskolen
tog igen undervisningsplanen op til revision og forsøgte at bøde
på vanskelighederne ved i 1928 påny at fremsætte forslag om en
adgangsprøve, men fik afslag fra ministeriet. I den følgende tids
ivrige diskussion om studieordningen vendte interessen sig i sti
gende grad imod mulighederne for en mere effektiv udnyttelse
af studietiden ved forbedringer i undervisningens former og ved
indførelse af en større eller mindre specialisering. Foreningen af
danske Landbrugskandidater nedsatte i 1931 et udvalg, der også
havde repræsentanter for Konsulentforeningen og Landbrugs
lærerforeningen, og som førte indgående forhandlinger med H ø j
skolens landbrugslærergruppe. Meningerne om specialisering på
det almindelige kursus var delte, men Konsulentforeningen stod
fast på kravet herom.
Efter forslag fra Højskolens landbrugslærergruppe nåedes det
resultat, der forelå med en revideret undervisningsplan i 1939, og
som i de mest afgørende spørgsmål i udpræget grad bød på kom
promisløsninger. Man gennemførte ikke en adgangsprøve, men
bestemte, at attest fra en landbrugsskole eller eventuelt fra en
anden undervisningsanstalt kunne anerkendes som dokumentation
for et vist minimum af de kundskaber, der krævedes i matematik,
dansk, engelsk og tysk. Samtidig blev et 5 måneders ophold på
landbrugs- eller husmandsskole gjort til en betingelse for opta
gelse. Forslaget om at gøre landbrugsskoleophold obligatorisk var
egentlig fremkommet for bedre at kunne gennemføre en speciali
sering i landbohøj skolestudiet, men en sådan blev ikke indført. I
stedet for oprettedes en række suppleringskursus på 16 måneder,
hvoraf de 4 skulle anvendes til volontørtjeneste i en virksomhed
indenfor det valgte fagområde. Adgangen til suppleringskursus
blev gjort betinget af landbrugseksamen med 1. karakter, og hen
sigten med ordningen var at imødekomme behovet for en videre
245