gående undervisning på særlige fagområder for dem, der skulle
virke i lærer-, konsulent- eller forsøgsvirksomhed.
Med planen fra 1939 strammedes endvidere kravet til den prak
tiske uddannelse, idet man nu under alle omstændigheder fastslog
som minimum 3 år, hvoraf mindst V
2
år ved husdyrenes røgt og
pleje. Tillige ændredes undervisningen ved, at nogle fag blev delt,
og som nye fag indførtes matematik og regning samt handelslære,
der blev lagt sammen med landbrugsgeografien.
Nyordningen af 1939 kom på væsentlige områder ikke til at
svare til forventningerne. En række landbrugsskoler har under
denne ordning påtaget sig under elevernes almindelige skoleop
hold at give undervisning i matematik og fremmede sprog, og den
gives også til elever, der ikke i forvejen har kundskaber i disse fag,
og som derfor har svært ved at få udbytte af et kort kursus. Ad
gangen til suppleringskursus er kun benyttet af meget få. Årsagen
hertil er næppe mangler ved den pågældende uddannelse i sig selv,
men snarere det forhold, at der i almindelighed ved ansættelse af
de unge landbrugskandidater ikke lægges særlig vægt på, om de
har erhvervet den videregående uddannelse. Undervisningsstoffet
på det almindelige kursus blev forøget, uden at studietiden blev
forlænget, og navnlig på 2. del, hvor eksamen følger et halvt år
efter 1. del, viste det sig hurtigt, at tiden var for kort.
Problemerne vedrørende landbrugsstudiets ordning var således
i væsentlig henseende stadig uløste, og de blev efter krigen påny
taget op til diskussion. Foreningen af Landbrugsstuderende ind
sendte i 1947 et forslag til undervisningsrådet med ønske om
bestemte krav til større fordannelse og længere studietid. Samme
år nedsatte Foreningen af danske Landbrugskandidater et stort
udvalg med alsidig repræsentation, som i 1949 afgav en meget
omfattende betænkning i sagen. Hovedkonklusionerne fulgte de
samme linier som de landbrugsstuderende. I Højskolens land
brugslærergruppe blev der i de følgende år igen arbejdet indgåen
de med sagen, og et forslag fra gruppen vedrørende revision af
optagelsesbetingelserne indsendtes i 1957 til landbrugsministeriet.
Hovedpunkterne heri er genoptagelse af de bestræbelser, der i ca.
70 år har været udfoldet for at sikre, at de landbrugsstuderende
møder til studiet med et vist minimum af de forkundskaber, der
246