270 / 363
blev der mindre og mindre plads til de praktiske demonstrationer.
Egentlige prøver med landbrugsmaskiner blev desuden overtaget
af andre institutioner, om end man gennem en lang årrække beva
rede en vis tilknytning mellem Højskolen og redskabsprøvevirk-
somheden. Anton Christensen fungerede således som sekretær for
det i
1913
oprettede Statens Redskabsudvalg og kunne derfor be
vare nøje føling med udviklingen.
En del af prøverne, herunder bl. a. opmålinger af maskiner, sta
tionære forsøg m. v., var henlagt til Højskolens maskinsamling,
og redskabsprøvernes personale havde kontorlokaler i den såkaldte
modelsamling. Denne ordning havde en ikke ringe værdi for
undervisningen, idet de studerende herved fik lejlighed til stadig
at være i kontakt med udviklingen og kunne få forevist de nyeste
tekniske fremskridt. Ordningen ophørte ved Anton Christensens
død 1935, idet der da blev truffet en nyordning for maskinprøve-
virksomheden.
Man kan dog på ingen måde sige, at undervisningen i land-
brugsmaskinlære gav slip på sin adkomst til markarealer uden
sværdslag. I korrespondancen med Højskolens direktør proteste
redes der gang på gang mod den stadige indskrænkning af mark
arealer til demonstration af nye maskiner. Det fremholdtes med
styrke, hvilken betydning det har, at sådanne demonstrationer kan
gennemføres. Om end man har måttet resignere, er ønsket om be
tydelige markarealer til maskinbrug da heller ikke skrinlagt, men
tanken om sådanne arealers udnyttelse har skiftet karakter. Det
er nu specialundervisning og forskning samt arbejdsundersøgelser,
der sigtes mod.
Undervisningen vedrørende landbrugsmaskiner har gennem
alle år, også det sidste halvsekel, formet sig i første række som
forelæsninger og eksaminatorier. Om B. S. Jørgensens under
visning hedder det, at den var i ikke ringe grad historisk tilrette
lagt, og det kneb i den seneste periode at holde kontakt med udvik
lingen. V. E. Maars forelæsninger var mere fysisk betonede, og
han udgav en illustreret lærebog i sit fag „Erindringsord til Fore
læsninger . .
medens eleverne indtil da havde støttet sig til egne
referater, hvilket lod sig gøre, da stofmængden var ret ringe, og
undervisningen ofte havde karakter af en art diktat. Om end
267