Previous Page  270 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 270 / 363 Next Page
Page Background

blev der mindre og mindre plads til de praktiske demonstrationer.

Egentlige prøver med landbrugsmaskiner blev desuden overtaget

af andre institutioner, om end man gennem en lang årrække beva­

rede en vis tilknytning mellem Højskolen og redskabsprøvevirk-

somheden. Anton Christensen fungerede således som sekretær for

det i

1913

oprettede Statens Redskabsudvalg og kunne derfor be­

vare nøje føling med udviklingen.

En del af prøverne, herunder bl. a. opmålinger af maskiner, sta­

tionære forsøg m. v., var henlagt til Højskolens maskinsamling,

og redskabsprøvernes personale havde kontorlokaler i den såkaldte

modelsamling. Denne ordning havde en ikke ringe værdi for

undervisningen, idet de studerende herved fik lejlighed til stadig

at være i kontakt med udviklingen og kunne få forevist de nyeste

tekniske fremskridt. Ordningen ophørte ved Anton Christensens

død 1935, idet der da blev truffet en nyordning for maskinprøve-

virksomheden.

Man kan dog på ingen måde sige, at undervisningen i land-

brugsmaskinlære gav slip på sin adkomst til markarealer uden

sværdslag. I korrespondancen med Højskolens direktør proteste­

redes der gang på gang mod den stadige indskrænkning af mark­

arealer til demonstration af nye maskiner. Det fremholdtes med

styrke, hvilken betydning det har, at sådanne demonstrationer kan

gennemføres. Om end man har måttet resignere, er ønsket om be­

tydelige markarealer til maskinbrug da heller ikke skrinlagt, men

tanken om sådanne arealers udnyttelse har skiftet karakter. Det

er nu specialundervisning og forskning samt arbejdsundersøgelser,

der sigtes mod.

Undervisningen vedrørende landbrugsmaskiner har gennem

alle år, også det sidste halvsekel, formet sig i første række som

forelæsninger og eksaminatorier. Om B. S. Jørgensens under­

visning hedder det, at den var i ikke ringe grad historisk tilrette­

lagt, og det kneb i den seneste periode at holde kontakt med udvik­

lingen. V. E. Maars forelæsninger var mere fysisk betonede, og

han udgav en illustreret lærebog i sit fag „Erindringsord til Fore­

læsninger . .

medens eleverne indtil da havde støttet sig til egne

referater, hvilket lod sig gøre, da stofmængden var ret ringe, og

undervisningen ofte havde karakter af en art diktat. Om end

267