Previous Page  273 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 273 / 363 Next Page
Page Background

Jagte annuum medgår hovedsagelig til drift af kontorer, værksted,

materiale m. v.

Som det var tilfældet for assistenternes vedkommende, var også

afdelingens manuelle medhjælp, betjenten, tidligere beskæftiget

i andre afdelinger og varetog desuden auditorietjeneste. Da en i

mange år tjenstgørende betjent havde uddannelse som karetma­

ger, lykkedes det at få ham forfremmet til faguddannet betjent og

efterhånden også at få ham delvis frigjort fra andre afdelinger,

så hovedtjenesten faldt i Afdelingen for Landbrugsmaskiner. Ved

senere nybesættelse af betjentstillingen er denne blevet besat med

en faguddannet maskinarbejder. Denne nyordning har gjort det

muligt for afdelingen selv at fremstille forskellige maskiner og

forskningsudstyr i det hele taget, til hvilke afdelingens ingeniør

har fremstillet konstruktionstegninger.

Siden 1950 har der med Danmarks tekniske Højskole været en

aftale om, at maskiningeniørstuderende ved deres specialstudium

også kan vælge fagområdet landbrugsmaskiner som supplerende

fag til civilingeniøreksamen. Flere civilingeniører har benyttet sig

af denne ordning, fulgt Højskolens undervisning og aflagt eksa­

men i landbrugsmaskinlære. Den teoretiske undervisning har des­

uden kunnet suppleres med et mindre kursusarbejde, hvor den

polytekniske eksaminand har skullet løse en opgave af teoretisk­

praktisk natur.

Efter ønske af ledelsen for Det tekniske Selskabs skoler — Kø­

benhavns Maskinteknikum — har der desuden gennem flere år i

vinterhalvåret været afholdt eftermiddagsforelæsninger for vor­

dende ingeniører i maskinteknik. Denne undervisning er ikke

efterfulgt af nogen eksamination.

Ved Afdelingen for Landbrugsmaskiner er forskningsopgaver

taget op i den udstrækning, som forholdene har gjort det muligt.

Som eksempel på sådanne forskningsarbejder kan nævnes: under­

søgelser vedrørende minimalsåmængder, høstbindegarn af sisal

og papir, korntørring, kraftoverføringsdrevne landbrugsvogne,

instrumenter til bestemmelse af fugtighed i korn, elektrisk kraft­

overføring til markgående maskiner og i forbindelse med afde­

lingen for landbrugets plantekultur undersøgelser vedrørende

kernefugtighed i modnende kornafgrøder.

270