iremhæve, at der kun kan blive tale om en økonomisk fodring, når
foderets mængde og sammensætning står i det rette forhold til
koens vægt og ydelse. For at skaffe sig fast grund under fødderne
fik han iværksat det ene forsøg efter det andet, for det meste uden
nogen som helst statsstøtte. I første række skal de i 1902—03,
1903—04 og 1910— 11 gennemførte „rentabilitets-fodringsforsøg“
nævnes. Når han iværksatte et forsøg med et eller andet foder
middel, var baggrunden altid rentabiliteten for vedkommende
foderemnes anvendelse i praksis. A f sådanne forsøg er der grund
til at nævne: forsøg med „Lucerne som Staldfoder“ (1913 og 1914),
med „Lucernehø“ (1916— 17 og 1917— 18), til belysning af „Roer
nes Produktionsværdi ved forskellige Foderkombinationer“ (1914
— 15 og 1919—20) og med „Skummetmælk som Erstatning for
Oliekager“ (1917— 18).
I 5 måneder af 1911— 12 havde Goldschmidt 4 køer opstaldet
i en af Højskolens klinikstalde. Køerne blev benyttet til fordøje-
lighedsforsøg. Med de begrænsede midler, han rådede over til sin
forsøgsvirksomhed, kunne der ikke blive råd til assistenthjælp ved
udarbejdelse af en beretning om forsøget. Og det lykkedes ikke
Goldschmidt at få samlet det meget store materiale, bl.a. de mange
analyser af foder, mælk, gødning og urin, og at få udarbejdet en
beretning.
Selv om de fodernormer, som Goldschmidt udarbejdede på
grundlag af resultaterne fra sine forsøg, ikke blev de endeligt
standardiserede normer for malkekvægets fodring, var hans forsøg
og hans stærkt inciterende vejledning på fodringens område i høj
grad med til at bane vejen for en hensigtsmæssig sammensætning
af køernes foder og en økonomisk fodring i det hele taget.
Goldschmidt var også utrættelig i at foreholde landmændene,
at fodermidlernes næringsværdi skal bedømmes efter deres ind
hold af proteinstoffer, kulhydrater m. m. I forbindelse med denne
side af sagen kom han i årene omkring 1909 ind på forskellige
forhold vedrørende vor foderstofhandel. Bl. a. gjorde han gæl
dende, at der måtte kunne opnås betydelige fordele ved at købe
oliekagerne i findelt tilstand og i et til produktionsformålet pas
sende blandingsforhold. Straks mødte denne plan fra visse sider
stærk modstand, men at det var en livskraftig idé, som Gold-
272