281 / 363
om den almindelige husdyravl og navnlig om kvægets avl og fod
ring. I de sidste år var der kun blevet tid til 6— 7 forelæsninger
om svinets og 2—4 timer om fjerkræets avl og fodring. På dette
område skete der en afgørende forbedring ved Johs. Jespersens
overtagelse af fagene almindelig husdyravl samt hestens, svinets,
fjerkræets og de mindre huspattedyrs avl og fodring. Timetallet
blev stærkt forøget, og Johs. Jespersens indgående kendskab til
det praktiske husdyrbrug, hans meget grundige og alsidige uddan
nelse — han var både dyrlæge og landbrugskandidat — samt hans
store flid bevirkede, at han blev en inspirerende lærer. Efterhån
den som svine- og fjerkræproduktionens betydning tiltog og der
med også omfanget af forsøgsarbejdet med disse husdyrarter, blev
undervisningen baseret herpå, medens mindre væsentligt, særlig
historisk stof, blev skudt i baggrunden.
Allerede i 1923 blev Johs. Jespersen medlem af Statens Husdyr
brugsudvalg som repræsentant for Højskolen. Samme år vedtog
De samvirkende danske Andels-Svineslagterier, at der skulle gen
nemføres en videnskabelig bearbejdelse af de omfattende resulta
ter fra de sammenlignende forsøg med svin fra statsanerkendte
avlscentre. Arbejdets ledelse blev overdraget Johs. Jespersen, og
resultatet blev en lang række værdifulde beretninger om afkoms
undersøgelser over orner af dansk landrace.
I 1927 udnævntes Johs. Jespersen til forstander for Forsøgs
laboratoriets afdeling for forsøg med svin og heste. Det kan ikke
bestrides, at laboratoriets fodringsforsøg med svin på det tidspunkt
var nede i en bølgedal. Efter Fjords død i 1891 blev der ganske
vist stadig gennemført adskillige forsøg, men fra 1891 til 1928
udsendtes der ikke én eneste beretning om de opnåede resultater.
Andelsslagterierne ønskede en udvidelse, og ledelsen af de af For
søgslaboratoriet og De samvirkende danske Andels-Svineslagterier
foranstaltede fodringsforsøg med svin blev lagt i Johs. Jespersens
hænder. Derved skabtes der mulighed for den lange række af
betydningsfulde undersøgelser, der blev gennemført i de følgende
år. Det første spørgsmål, Johs. Jespersen tog fat på, var en belys
ning af skummetmælkens store betydning for svineproduktionen,
og allerede 1928 udsendtes der en beretning om de opnåede resul
tater. Samme år publiceredes forsøg med sukkerroer og kålroer
278