287 / 363
antallet af forelæsninger udvidedes fra ca. 5 til ca. 20, senere
endda til ca. 40. Den næste ændring kom ved oprettelsen af en lære
stol i almindelig landbrugslære og redskabslære i 1886, men med
bibeholdelse af læreren i mejerilære som lærer i landbrugsboghol-
deri. Som lærer i almindelig landbrugslære og redskabslære an
sattes V. E. Maar, der udnævntes til professor i 1896.
Denne ordning betød vel et fremskridt, men med den rivende
udvikling, der fandt sted på de pågældende fagområder i den
følgende årrække, føltes den efterhånden som utilfredsstillende
både af Højskolens lærere og i interesserede kredse indenfor land
bruget, og da læreren i almindelig landbrugslære og redskabslære,
V. E. Maar, døde i 1911, besluttede Højskolen at gennemføre en
nyordning, således at der skulle oprettes en lærestol i almindelig
landbrugslære og landbrugsbogholderi, som dengang forelæstes
af professor i mejerilære B. Bøggild.
Det viste sig imidlertid ikke muligt at finde en kvalificeret land
økonom, der kunne overtage den nye lærestol, og det besluttedes
derfor at konstituere sekretær i Det kgl. danske Landhusholdnings-
selskab, cand. polit. H. Hertel, som lærer i almindelig landbrugs
lære og opslå stillingen ledig, således at der blev givet en egnet
ansøger lejlighed til at uddanne sig ét eller to år på de af fagets
områder, hvor en forøget uddannelse måtte anses for påkrævet.
Under disse vilkår blev konsulent O. H. Larsen blandt tre ansøgere
udpeget til lærerposten i september 1912, og efter uddannelses
periodens afslutning ansattes han som professor fra 1. juni 1914.
Med O. H. Larsens overtagelse af undervisningen fandt der en
ret betydelig ændring sted af det forelæste stof indenfor den be
stående forelæsningsplans rammer. Undervisningen foregik på
landbrugsstudiets 2. del, og der forelæstes årlig ca. 100 timer i
almindelig landbrugslære og ca. 40 timer i landbrugsbogholderi.
Forelæsningerne i almindelig landbrugslære var omtrent ligelig
fordelt imellem landbrugsøkonomi og landbrugets historie og
statistik, og O. H. Larsen lagde dermed noget større vægt på land
brugshistorien, end forgængeren havde gjort det.
Undervisningen i landbrugsøkonomi og landbrugsbogholderi
tilrettelagdes i overensstemmelse med den udvikling, der havde
fundet sted indenfor fagområdets teori i England og på Kontinen
284