291 / 363
dens der ofredes mere på driftslæren i Maars lærerperiode, og
denne linie fortsattes også efter hans død i 1911. Som lærer i
almindelig landbrugslære konstitueredes midlertidigt sekretær i
Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, cand. polit. H. Hertel,
som var en kyndig landbrugshistoriker og erfaren indenfor den
nyere landbrugspolitiske udvikling.
O. H. Larsen, som på den tid var konsulent i planteavl, blev
1912 udpeget til at overtage professoratet i almindelig landbrugs
lære og fik efter nogle års forberedelse sin udnævnelse 1914.
O. H. Larsen udøvede i de følgende år en væsentlig indflydelse
på den nyordning af de landbrugsøkonomiske fag, der blev gen
nemført med undervisningsplanen fra 1919.
I landbrugets historie og statistik blev den nutidige del udvidet,
idet faget ifølge planen også skulle omfatte en særlig omtale af
landbrugets organisationer og af den vigtigste landbrugslovgiv
ning. O. H. Larsen udgav en ny lærebog i faget 1921 (3. udg.
1937), hvori også fremstillingen af historien blev mere detailleret
end tidligere.
Den almindelige landbrugslæres andet hovedområde, der tid
ligere var kaldt landbrugsøkonomi, blev nu benævnt driftslære,
og hertil knyttedes undervisningen i landbrugsregnskab. I forbin
delse med driftslæren skulle efter planen også optages en under
visning i landbrugets produktomsætning omfattende markeds- og
prisforhold og produktforsendelse, men under presset af drifts
økonomiens vækst blev det ikke muligt ud over nogle statistiske
oplysninger at tage disse emner under behandling. O. H. Larsen
følte i høj grad mangelen herved, og udefra tilskyndedes Højsko
len stærkt til at tage landbrugshandelen op som selvstændigt
undervisnings- og forskningsområde. Et sagkyndigt udvalg, ned
sat 1926 af Foreningen af danske Landbrugskandidater, søgte at
bane vej herfor i samarbejde med Landbrugsrådet. Landbrugs
lærernes gruppe ved Højskolen tog sagen op og stillede gentagne
gange forslag herom, men uden at opnå noget resultat.
Derimod lykkedes det med undervisningsplanen fra 1919 at få
indført landbrugsgeografi som et særligt fag. Det erkendtes, at
denne undervisning naturligst måtte knyttes til de landbrugsøko
nomiske fag, men O. H. Larsen måtte som eneste lærer på dette
288