Previous Page  291 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 291 / 363 Next Page
Page Background

dens der ofredes mere på driftslæren i Maars lærerperiode, og

denne linie fortsattes også efter hans død i 1911. Som lærer i

almindelig landbrugslære konstitueredes midlertidigt sekretær i

Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, cand. polit. H. Hertel,

som var en kyndig landbrugshistoriker og erfaren indenfor den

nyere landbrugspolitiske udvikling.

O. H. Larsen, som på den tid var konsulent i planteavl, blev

1912 udpeget til at overtage professoratet i almindelig landbrugs­

lære og fik efter nogle års forberedelse sin udnævnelse 1914.

O. H. Larsen udøvede i de følgende år en væsentlig indflydelse

på den nyordning af de landbrugsøkonomiske fag, der blev gen­

nemført med undervisningsplanen fra 1919.

I landbrugets historie og statistik blev den nutidige del udvidet,

idet faget ifølge planen også skulle omfatte en særlig omtale af

landbrugets organisationer og af den vigtigste landbrugslovgiv­

ning. O. H. Larsen udgav en ny lærebog i faget 1921 (3. udg.

1937), hvori også fremstillingen af historien blev mere detailleret

end tidligere.

Den almindelige landbrugslæres andet hovedområde, der tid­

ligere var kaldt landbrugsøkonomi, blev nu benævnt driftslære,

og hertil knyttedes undervisningen i landbrugsregnskab. I forbin­

delse med driftslæren skulle efter planen også optages en under­

visning i landbrugets produktomsætning omfattende markeds- og

prisforhold og produktforsendelse, men under presset af drifts­

økonomiens vækst blev det ikke muligt ud over nogle statistiske

oplysninger at tage disse emner under behandling. O. H. Larsen

følte i høj grad mangelen herved, og udefra tilskyndedes Højsko­

len stærkt til at tage landbrugshandelen op som selvstændigt

undervisnings- og forskningsområde. Et sagkyndigt udvalg, ned­

sat 1926 af Foreningen af danske Landbrugskandidater, søgte at

bane vej herfor i samarbejde med Landbrugsrådet. Landbrugs­

lærernes gruppe ved Højskolen tog sagen op og stillede gentagne

gange forslag herom, men uden at opnå noget resultat.

Derimod lykkedes det med undervisningsplanen fra 1919 at få

indført landbrugsgeografi som et særligt fag. Det erkendtes, at

denne undervisning naturligst måtte knyttes til de landbrugsøko­

nomiske fag, men O. H. Larsen måtte som eneste lærer på dette

288