295 / 363
LAND IN SPEK TØR STUD IE T
D
e n
u d d a n n e l s e
,
der gives den danske landinspektør af i dag, er
meget forskellig fra den, der blev givet i 1908. Den stærke udvik
ling indenfor landinspektørernes fagområder har givet sådanne
fag som jord- og vandbygning, landboret, landmåling og matrikel
væsen et nyt indhold, men i undervisningens ydre ramme er der
kun indført få ændringer.
Som noget væsentligt skal det anføres, at den krævede fordan
nelse ved undervisnings- og eksamensplanen af 1939 blev skærpet,
således at kun studentereksamen af den matematisk-naturviden-
skabelige retning er umiddelbart adgangsberettigende, medens
studentereksamen af de sproglige retninger, realeksamen og al
mindelig forberedelseseksamen må suppleres med en tillægsprøve
omfattende matematik, fysik og geologi i samme omfang som ved
matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen. Denne ændring
i adgangsbetingelserne har haft stor betydning for undervisningen
og i øvrigt medført, at langt den største del af de landinspektør-
studerende har matematisk artium. Om adgangen til studiet skal
endvidere oplyses, at der i 1933 indførtes en adgangsbegrænsning,
der er begrundet i Højskolens pladsforhold og instrumentudstyr.
Der optages for tiden ca. 16 nye studerende om året.
I 1919 udvidedes undervisningen i matrikelvæsen, idet der
ansattes endnu en lektor i faget. Dermed imødekom Højskolen et
ønske fra landinspektørstanden. Det var nemlig en udbredt opfat
telse, at undervisningsplanen på dette punkt manglede balance,
og at det vigtige fag matrikelvæsen ikke var tilgodeset, som det
burde. Det nye lektorat omhandlede også faget byplanlægning,
som på et tidligt tidspunkt kom ind i landinspektørernes under
visningsplan.
Denne linie fortsattes i 1953, da hele matrikellæren samledes
i det oprindelige lektorat, og faget byplanlægning fik et selvstæn
digt lektorat.
292