301 / 363
metriens betydning for kortlægning i store målforhold er aktuali
seret, har afdelingen set det som sin opgave at have en mere
specialiseret fagmand blandt sit personale. Med henblik herpå har
afdelingens inspektør, landinspektør A. Voldum deltaget i større
og mere indgående kurser i Schweiz, Tyskland, Holland og Italien
ved internationalt anerkendte forskningscentrer. Det er tanken
i fremtiden at intensivere undervisningen i fotogrammetri ved
afdelingen. I øjeblikket er den kun af orienterende karakter,
bl. a. fordi der kun rådes over et meget beskedent instrument
udstyr, der dog på gavnlig måde er suppleret med en Zeiss-
Multiplex udlånt fra Geodætisk Institut.
Som foran anført er det karakteristisk for den danske land-
inspektøruddannelse, at den afsluttes med store, selvstændige
eksamensarbejder, for landmålingens vedkommende omfattende
opmålings- og kortlægningsarbejder. Disse arbejders nøjagtighed
vurderes på grundlag af en prøvemåling, hvorved et udvalgt an
tal punkter koordineres. De således fundne koordinater sammen
lignes dels med de koordinater, der fremgår af eksaminandens
opmåling, dels med dem, der fremgår af kortet. Beregningsmeto
den, som er et smukt eksempel på anvendelse af en elementudjæv
ning, er først angivet af L. H. F. Oppermann (1857) og senere
underkastet en udvidet bearbejdelse med videregående hensyn
tagen til papirindkrympninger af Aa. Klenum (1929). Siden da
er Klenums metode benyttet ved afdelingens kortprøver. Denne
rationelle nøjagtighedsvurdering af opmålingsarbejderne anses
for meget vigtig, men den beslaglægger afdelingens personale i
adskillige af årets måneder.
Dette personale var længe utilstrækkeligt. Indtil 1939 havde
afdelingens bestyrer som medarbejder kun én videnskabelig as
sistent og derudover løst antaget medhjælp på tegnesal, ved øvel
serne i marken og til visse beregningsarbejder. I 1938 ansattes
en halvdags teknisk medhjælp, 1946 omdannedes assistentstil
lingen til en inspektørstilling, og i 1950 ansattes derudover en
fast videnskabelig assistent, landinspektør Johs. Steffensen, som
i 1954 udnævntes til amanuensis. Denne forøgelse af afdelingens
personale er først og fremmest begrundet i afdelingens stærkt
forøgede arbejde på grund af det stigende antal studerende, men
298