matrikelvæsen, og fra 1919 til 1952 blev denne lærepost bestridt
af kontorchef, senere kommitteret Kaj Hendriksen. Afdelingens
nuværende bestyrer, direktør V. E. Pedersen afløste direktør J.
Sørensen i 1946, og efter Kaj Hendriksens tilbagetræden i 1952
og byplanundervisningens udskillelse som selvstændigt fagområde
i 1953 blev undervisningen i matrikelvæsen påny samlet under et
enkelt lektorat.
Fra 1949 har arkivar A. P. Andersen, Matrikeldirektoratet,
som halvdagsassistent ført tilsyn ved kursusarbejderne og fore
stået de fornævnte øvelser i marken. Endelig har amanuensis ved
landmålingsafdelingen, landinspektør Johannes Steffensen fra 1.
september 1957 deltaget ved undervisningen.
Undervisningen er tilrettelagt således, at alle vigtige afsnit
gennemgås, dels ved forelæsninger og dels ved eksaminatorier,
medens andre afsnit kun gennemgås eksaminatorisk. Medens der
tidligere til brug for undervisningen kun forelå nogle duplikerede
referater af forelæsninger samt love og bekendtgørelser, ud
arbejdede afdelingens nuværende bestyrer i 1951 en lærebog i
matrikelvæsen, der nu danner hovedgrundlaget for den teoretiske
undervisning.
Med den centrale placering, matrikelvæsenets fagområde har
for den praktiserende landinspektørs daglige gerning, og med den
udvikling, der stadig sker på disse områder, må det forudses, at
der vil blive stillet stedse større krav til bestyreren af matrikel
afdelingen, krav, som formentlig vanskelig vil kunne honoreres,
medmindre afdelingens bestyrer kan stille hele sin arbejdskraft
til rådighed for løsningen af de foreliggende opgaver.
V. E. Pedersen.
304