313 / 363
SKOVBRUGSSTUD IET
U
d d a n n e l s e n
a f
forstkandidater i Danmark begyndte i 1785 og
blev knyttet til de da oprettede jægerkorps i Helsingør og Kiel.
Undervisningen i Helsingør ophørte dog ret snart, mens der fra
forstakademiet i Kiel blev udeksamineret kandidater indtil 1832.
I dette år blev uddannelsen flyttet til København, hvor den kom
til at sortere under en særlig forsteksaminationskommission, og
hvor undervisningen i øvrigt foregik dels på Universitetet, dels på
Den polytekniske Læreanstalt. Først i 1863 blev skovbrugsunder
visningen overflyttet til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Skovbrugsfagene blev på det tidspunkt doceret af professor J. F.
Hansen, som i 1873 afløstes af den kendte jordbundsforsker P. E.
Muller. I løbet af P. E. Mullers kun 10-årige virketid som skov
brugslærer ændrede undervisningen og hele faget karakter på
afgørende måde. Fra at være en encyclopædistisk samling af
kundskaber blev det en anvendt videnskab med den almene na tu r
videnskab og samfundsøkonomi som grundelementer.
Om J. F. Hansens og P. E. Mullers liv og virke samt om skov
brugsundervisningens udvikling op til 1908 henvises i øvrigt til
jubilæumsskriftet: Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1858
—1908.
I tiden fra 1908 til 1958 er de ydre rammer om skovbrugsunder
visningen ikke undergået væsentlige ændringer. Uddannelsen har
således stedse bestået af følgende fire hovedafsnit: 1 års praktisk
uddannelse i skoven, herunder deltagelse i manuelt arbejde, IV
2
års undervisning i grundvidenskaber på Højskolen, 2 års under
visning i skovbrugsfagene, ligeledes på Højskolen, og sluttelig
1
års praktisk-administrativ uddannelse på et større skovdistrikt.
Skovbrugseksamen har ligeledes gennem hele perioden været delt
i 3 dele: 1. del omfattende grundvidenskaberne, 2. del de teore
tiske skovbrugsfag og 3. del den teoretiske videns praktiske an
vendelse i skoven.
310