niske fag på første del samt i plantepatologi og forstzoologi på
andet kursus.
De praktiske øvelser i marken i sommermånederne har i dag
omtrent samme omfang som for 50 år siden: landmåling og nivel-
lering 1 måned, planlægning 3 uger og træmåling 3 uger. Til træ
måling var der dog kun afsat 2 uger i 1908.
Det
andet distriktsophold
, som danner afslutningen på studiet,
har gennemløbet en lignende udvikling som den første praktiske
uddannelse, idet der fra Højskolens side er stillet stigende krav
til de studerende under distriktsopholdet. I 1908 hed det, at de
studerende skulle deltage i distriktets administrative forretnin
ger, herunder regnskabsaflæggelsen, samt i bestyrelsen af jagten.
Der skulle hveranden måned indsendes en dagbog til skovbrugs
lærerne, og der skulle udarbejdes en opgave i landmåling og
nivellering. Fra 1919 kræves yderligere udarbejdelse af en sam
let fremstilling af distriktets forhold. Men siden 1939 har de
studerende skullet udarbejde større eksamensopgaver i planlæg
ning, skovvurdering, træmåling og tilvækstundersøgelser samt
landmåling. Fra 1943 kræves
desuden.enmåneds ophold på et
savværk, og der skal herunder udarbejdes en større eksamens
opgave i savværksdrift.
Praktiske skovbrugere har kritiseret denne tendens til at optage
en større del af de studerendes tid med løsning af opgaver. Der
bliver for lidt tid til at gøre den studerende fortrolig med en
skovriders daglige gerning, siger man. Herimod hævdes det fra
Skovbrugsafdelingens side, at der netop er sat så rigelig tid af til
opgavernes løsning, at de studerende indenfor samme tidsrum
skulle kunne få tid til at deltage i skovriderens arbejde. Fordelene
ved de obligatoriske opgaver, nemlig en vis både ønskelig og
nødvendig ensartethed i uddannelsen, skulle da kunne nås uden
de nævnte ulemper. Men det kræver rigtignok, at tiden tages i agt
under opgavernes løsning, og hertil må både eleven og læreren
medvirke.
Siden 1907 er følgende
lærebøger
i de særlige skovbrugsfag
fremkommet:
C. V. Prytz:
Skovbrugsøkonomi, autogr. 1909, trykt 1919. Træmålings- og
Tilvækstlære, autogr. 1920.
316