315 / 363
betinget dels af den almindelige udvikling indenfor grundviden
skaberne, dels af de før nævnte ændringer i adgangsbetingelserne.
I 1919 forøgedes antallet af fag med to, nemlig mikrobiologi og
arvelighedslære. Da timeantallet for de botaniske fag (botanik og
forstbotanik) og for kemien samtidig forøgedes betydeligt, uden
at undervisningen i andre fag kunne indskrænkes væsentligt, blev
det samlede antal forelæsninger og øvelser på første kursus meget
stort. I 1939 blev der rådet bod herpå, idet man ved at stille stren-
gere krav til de studerendes forkundskaber i matematik og na tu r
videnskab kunne beskære Højskolens undervisning i de tilsva
rende fag, d.v.s. i matematik, regning, fysik og geologi. På samme
tidspunkt udskiltes i øvrigt plantefysiologien som et selvstændigt
fag fra botanikken. Senere er undervisningen i fysik blevet yder
ligere indskrænket til gavn især for arvelighedslæren, der er fun
damentet for en af vor tids nyskabelser indenfor skovbruget:
skovtræforædlingen.
Den seneste ændring af 1. del fandt sted i 1956, da samfunds
økonomien blev overflyttet hertil fra 2. del. Ligesom de biologiske
grundvidenskaber siden P. E. Mullers dage har været det naturlige
grundlag for undervisningen i skovdyrkning, har den almindelige
samfundsøkonomi været udgangspunktet for skovbrugsøkonomien.
Faget har derfor nu fået sin rigtige tidsmæssige placering indenfor
studiet på linie med de øvrige grundfag.
Andet kursus,
der omfatter 2 års studium, hovedsagelig af de
egentlige skovbrugsfag, forblev, hvad antallet af fag angår, uæn
dret indtil 1939. Dog indførtes i 1919 øvelser i bogholderi og
handelskundskab, og der oprettedes et lektorat i dette fag. Faget
blev i 1939 overført til første kursus. — Som på første kursus for
øgedes timeantallet i 1919 i en række fag, mest i forstzoologi, vare-
og handelslære samt landmåling.
Det egentlige skovbrugsfaglige område, der dækkedes af under
visningen på Skovbrugsafdelingen, var indtil 1939 opdelt i 6 fag:
skovdyrkningslære, vare- og handelslære, træmålings- og tilvækst
lære, skovbrugsøkonomi, administrationslære samt historie og sta
tistik. Denne ramme blev imidlertid efterhånden for snæver i for
hold til den udvikling, der havde fundet sted indenfor faget. Den
forøgede forskning både her og i udlandet og den stigende mængde
312