320 / 363
A. Oppermanji:
Træ og andre Skovprodukter, trykt 1911— 16. Skovene og
Skovbruget i Danmark, trykt som manuskr. 1917—18.
J. Helms:
Skovdyrkningslære, trykt 1925.
Carl Mar: Møller:
Træmålings- og Tilvækstlære, dupl. 1928 og 1944—45,
trykt 1951. Sammendrag af Forelæsninger over Administrationslære,
dupl. 1929. Forelæsninger over Skovbrugets Historie, mimeogr. 1925.
A. Howard Grøn:
Bidrag til den alm. Skovbrugsøkonomis Teori, trykt 1931.
Referat af Forelæsninger i Administrationslære, maskindupl. 1923.
Uddrag af Forelæsninger og Øvelser i Skovbrugets Driftsøkonomi,
maskindupl. 1938. Skovøkonomiske Betragtninger, trykt 1938. Skove
nes og Skovbrugets Historie i Danmark I—II, dupl. 1942—44. Bidrag
til Skovøkonomiens Teori, Bd. II. Skovbrugets teoretiske Driftsøkonomi,
trykt 1943. Bidrag til Skovøkonomiens Teori, Bd. II. Skovvurdering,
trykt 1944. Bidrag til Skovøkonomiens Teori, Bd. II. Skovbrugets
Driftsregistrering og -budgettering, trykt 1945.
P. Moltesen:
Oversigt over forelæsninger i vedteknologi, dupl. 1954—56.
Oversigt over forelæsninger i vare- og markedslære, dupl. 1955—57.
N. K. Hermansen:
Oversigt over forelæsninger i skovbrugets almindelige
økonomi, skovbrugets omkostningslære og investeringslære samt skov
brugets politik og statistik, dupl. 1954.
Da fag, hvor hvilke der ikke er fremkommet lærebøger udarbej
det af skovbrugslærerne selv, dækkes af lærebøger udarbejdet af
andre, tildels udenlandske, samt duplikerede redegørelser for
større eller mindre dele af fagområdet, der særlig har trængt til
skriftlig belysning.
I øvrigt gennemgås og diskuteres ved undervisningen i vidt
omfang den litteratur, også udenlandsk, som har særlig betydning
for faget, ikke mindst den nyeste litteratur, og det forudsættes, at
den studerende selv gør sig bekendt med de gennemgåede arbe j
der. Lærebøgernes indhold er altså kun at betragte som et grund
lag, hvorpå der stadig bygges videre. Det vigtigste af den gen
nemgåede litteratur findes i Skovbrugsafdelingens håndbibliotek.
Sammenligner man det i 1908 foreliggende forstlige lærebogs
stof, der i øvrigt dækkede alle fagene, med det nuværende — med
udeladelse af benyttede litteraturkilder — viser det sig, at stoffet
målt i antal ord er mere end fordoblet. Man kan ganske vist ikke
gå ud fra, at ordantallet er et rigtigt udtryk for størrelsen af den
meddelte viden, men en gennemgang af lærebøgerne fra dengang
317