Previous Page  322 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 322 / 363 Next Page
Page Background

skaber. — Diverse træteknologiske og træindustrielle undersøgel­

ser, herunder markedsundersøgelser. — Gennemførelse af lands­

omfattende gødningsforsøg i rødgran og bøg. — Undersøgelse

af stormfaldets størrelse og betydning i Danmark.

Et tilbageblik

I 1908 havde skovbrugsundervisningen til huse i hovedbygnin­

gens stueetage lige norden for indgangen, hvor der i alt dispone­

redes over to samlingsrum, to lærerværelser og et lille auditorium

nærmest indgangen. Faciliteter som egen telefon, regne- og skrive­

maskine, laboratorieudstyr o. 1. disponerede man derimod ikke

over. Foruden de to professorer bestod personalet kun af en be­

tjent, som man delte med havebruget og de to af landbrugslærerne,

der boede på samme gang.

Imellem forelæsningerne opholdt de studerende sig i korri­

doren, og ting som wc og håndvask var ikke til deres rådighed.

I den henseende klarede Højskolen sig, hvad de studerende angik,

med et forhistorisk, om end ret stort anlæg uden vand og i behørig

afstand fra andre bygninger. En særlig renholdelsesfinesse var

baseret på, at sæderne hældede stejlt forover, dannende en vinkel

på ca. 45° med det vandrette plan. — Man kan sige, at forholdene

var spartanske.

Til gengæld var formen for undervisning og eksamen strengere

og stilfuldere end nu. Som flertallet af datidens professorer un­

derviste professor Prytz iført diplomatfrakke, mange andre des­

uden iført sort kalot. Endnu vil ældre forstmænd have i tydelig

erindring, hvorledes den ældste skovbrugsprofessor ankom lige

inden forelæsningen, altid på cykle uden hensyn til vejret, ofte

iført fedtlædersstøvler og benklæder af grønt vindjakketøj, med

regndråber i det grå fuldskæg og et venligt smil på læben, og

hvorledes han inde i sit værelse på få øjeblikke gennemgik en

total metamorfose og skred ud igen iført værdig diplomat med

ordensbånd i knaphullet og med bogen under armen. — Det

gjorde metamorfosen fuldkomnere, at datidens kateder havde

form som et 2—3 m langt lavt, men effektivt brystværn, bag

hvilket læreren havde en betydelig bevægelsesfrihed uden som

319