325 / 363
her med klar ret, omend ikke altid med fornødent resultat, over
for elever og praktikere nødvendigheden af at erstatte skønnet
med matematisk funderede kalkulationer ved skovbrugets lang t
rækkende dispositioner, f. eks. valg af omdrift.
I administrationslæren (den senere planlægningslære), hvori
Prytz også havde undervist lige fra 1882, søgte han svarende til
økonomiens fordringer at opbygge et inddelingssystem i skoven
og et bogføringssystem, der sammen kunne levere de til kalku
lationerne nødvendige tal.
Da de fleste unge skovbrugeres hu først og fremmest står til
den grønne skov, helst yderligere oplivet af jagten, er det for
ståeligt, at Prytz’ noget langsomt fremadskridende forelæsninger
ikke altid vakte den interesse, de vigtige, men tunge problemer
fortj ente.
Oppermanns form var lettere tilgængelig. Han talte livfuldt og
causerende og serverede sine forelæsningers stof med tilsætning
af de mest uventede krydderier af anekdoter og problemer ude
fra samfundslivet såvel som fra skovbrugets historie, hvor hans
viden var enestående.
Vare- og handelslæren var vel hans hovedfag, som han også i
bogen „Træ og andre Skovprodukter “ gav en selvstændig og
grundig opbygning, men hans naturlige tilbøjelighed og ypperste
evner var vistnok vendt mod historien.
I sit tredje fag, træmålingslæren, havde han som mangeårig
leder af Statens forstlige Forsøgsvæsen særlige kvalifikationer,
idet målingen af træernes vedmasse, tilvækst og form som regel
er af fundamental vigtighed i skovbrugets forsøg. Han havde også
udpræget matematisk evne og sans til gavn for undervisningen.
Det må tilføjes, at Oppermann ligesom Prytz holdt mange ekskur
sioner og herunder naturligvis også drøftede skovdyrkningsmæs-
sige problemer med de studerende, som regel i nogen grad i histo
risk belysning.
Da Oppermann i 1917 udnævntes til forstander for det af ham
selv skabte forstlige forsøgsvæsen, havde man i nogen tid forud
prøvet at klare problemet om hans afløser og var standset ved
kgl. skovrider Johs. Helms (Silkeborg Statsskovdistrikt), som
havde både en lang praksis som skovrider og en betydelig viden
322