skabelig produktion bag sig. Særlig havde han gjort sig kendt ved
sin forsøgsmæssige indsats på hedeplantningens område i løbet
af de år, hvor han var skovrider på Feldborg distrikt; men han
havde også på Silkeborg gennemført skovdyrkningsmæssige stu
dier resulterende i afhandlinger af betydelig faglig værdi. Hans
videnskabelige interesse var kort sagt så stor, at han kunne tænke
sig at forlade praksis til fordel for undervisningen, men han stil
lede meget naturligt den betingelse, at undervisningen i skov
dyrkning skulle overlades ham.
For at man kunne opnå en tilfredsstillende løsning, gik profes
sor Prytz ind på at afgive driftslæren, som Helms straks omdøbte
til skovdyrkningslæren. Helms’ fag blev herefter skovdyrkning,
vare- og handelslære samt historie og statistik.
Helms medbragte til sin undervisning den erfarne praktikers
omfattende viden, sikre blik i marken og gode skøn over de mid
ler, der kunne anvendes. Desuden havde hans ord altid den vægt,
der præger den stærke personlighed, og han havde et sundt og
ofte smittende jysk lune, der bragte ham i et nært forhold til de
studerende, som han omfattede med en næsten faderlig velvilje.
På ekskursioner, især efterårsekskursionerne, havde han en
sans for festlighed efter endt arbejde, som mange stadig erindrer
med glæde. Han kunne ved sådanne lejligheder fortælle utroligt
morsomme historier fra sin hedetid eller på pudsig dramatisk
måde synge en eller anden gammel vise, ofte på jysk. For mange
studerende åbnedes derved en ny, eller måske snarere en gam
mel verden med værdier, man ikke havde tænkt på før, værdier
i et plan, der lå betydeligt over sangbogs-niveau.
Rent videnskabeligt nåede Helms ikke i sin professortid at
gøre nogen større ny indsats. Dertil var han kommet for sent til
byen. Hans sidste afhandlinger var i væsentlig grad efterklange,
men han nåede at udgive en trykt skovdyrkningslære, som på
mange områder betød et væsentligt fremskridt.
I 1920 ansattes direktør, cand. polyt. N. P. Andersen som lek
tor i det nyoprettede fag: bogholderi og handelskundskab, og
virkede i denne stilling indtil 1946, da han efterfulgtes af revi-
sionschef Poul Hansen.
Da professor Prytz i 1927 tog sin afsked, efterfulgtes han af
323