324 / 363
mand, hvoraf som regel mindst én lærer, der havde let ved at
samle interessen, så meget mere som kørselen var langsom og i
længden kedelig. En ulempe var det dog, at auditoriets to hin
anden modsatte halvdele så to forskellige skovbilleder under kør
selen, respektive det til højre og det til venstre for vejen, og stærke
regnskyl var også vanskelige at parere i de åbne vogne. Her viste
Boas’ paraply sin overlegenhed.
Efter første verdenskrig ændredes hurtigt hele det skildrede
billede. Biler blev snart almindeligt anvendt ved ekskursionerne
— først almindelige personbiler, lejet uden chauffør, hvor fører
pladsen var stærkt eftertragtet, senere kun de i brugen billigere
rutebiler. De unge professorer forelæste mindre højtideligt og i
mindre formel påklædning o.s.v.
Det kan måske være rimeligt her at nedfælde et billede af de
enkelte skovbrugslæreres undervisning og et rids af dens omfang.
G. V. Prytz var i 1908 omtrent midt i sin undervisningsgerning,
der strakte sig fra 1882 til 1928, i alt 46 år. Han kombinerede et
godt praktisk blik med betydelig sans og interesse for tal og øko
nomi. Uden tvivl ville han være blevet en anset praktiker, hvis
ikke undervisningen i sin tid havde tilkaldt ham „næsten tele-
grafisk“, som det hedder i Højskolens jubilæumsbog fra 1908.
Indtil 1917 var vel nok driftslæren (den nuværende skovdyrk-
ningslære) hans hovedfag, og hans største aktiv her var uden tvivl
hans udstrakte kendskab til det praktiske skovbrug rundt i landet,
medens han i mindre grad arbejdede med skovdyrkningens bio
logiske forudsætninger, hvilket også ses af hans bidrag til litte
raturen.
Fra 1889 til 1918 var han udgiver af Tidsskrift for Skovvæsen,
det eneste danske skovbrugstidsskrift i tiden mellem 1891, da
P. E. Mullers Tidsskrift for Skovbrug ophørte, og 1916, da Dansk
Skovforenings Tidsskrift begyndte at udkomme.
Da han i 1917 afgav driftslæren til Helms, arvede han i stedet
fra Oppermann træmålingslæren, som han prægede stærkt med
specielle af hans broder, matematikeren H. Prytz, udarbejdede
fremgangsmåder.
I øvrigt blev fra 1917 skovbrugsøkonomien, hvori han havde
undervist siden 1882, hans naturlige hovedfag, og han hævdede
21
321