328 / 363
mellem de to skovbrugslæreres til hinanden stødende afdelinger
var låset i over 20 år), har samarbejdet mellem skovbrugslærerne
efter 1917 været upåklageligt og efter 1927 vel endog forbilledligt.
Carl Mar: Møller.
P. Moltesen.
Niels K. Hermansen.
ARBORETET OG FORSTBOTANISK HAVE
I
t id e n
o m k r in g
1908 nærede man betydelig frygt for Den forst-
botaniske Haves videre skæbne. Arealet var blevet udlagt til
arboret efter kgl. resolution af 16. maj 1838, men havde fået en
på sin vis meget krævende nabo i den senere anlagte kystbane.
Arealet kom til at støde umiddelbart op til Charlottenlund station,
og 1895 havde man ved udvidelse af jernbanen mistet det skær
mende læbælte mod vest og en betydelig del af samlingen i eg.
Uroen næredes imidlertid af, at jernbanen allerede i forbindelse
med denne første ekspropriation truede med senere at komme
med endnu større krav.
Det blev alvor i 1924, da man skar en ny og endnu bredere
stribe af langs hele vestsiden, ryddede resten af de gamle ege og
meget mere, for så endelig ti år senere langs østsiden yderligere
at skære noget af til en vejudvidelse. (Kgl. Vet.- og Landbohøjsk.
Årsskr. 1925 og 38). Med de vanskeligheder, der deraf opstod for
at skaffe materiale til undervisningen, er det naturligt, at der
flere gange blev gjort forsøg på at få nyt areal udlagt til arboret.
Nærmest ved målet var man, da der i december 1918 forelå en
„Betænkning om Oprettelse af et Statsarboret afgivet af det af
Landbrugsministeriet under 23. Maj 1918 nedsatte foreløbige
Udva lg“. Det var et meget alsidigt sammensat udvalg med re
præsentanter for landbrugsministeriet, undervisningsministeriet,
Højskolen m. fl., og man stillede forslag om at anlægge et 69 ha
stort arboret ved Hørsholm.
325