316 / 363
af erfaringer, som praktiske skovbrugere har kunnet meddele, har
i stadig stigende tempo udvidet den sum af kundskaber, der bør
ligge til grund for en skovbrugers arbejde. Samtidig har udvik
lingen medført, at den praktiske skovbrugers gerning er blevet
forøget med stadig flere specialopgaver, hvis løsning hver for sig
kræver sin specialviden. Som følge heraf blev flertallet af de
nævnte 6 skovbrugsfag efterhånden dels overlæssede med stof,
dels meget heterogene i deres indhold. Resultatet måtte da blive
den opdeling i flere fag, som fandt sted i 1939.
Skovdyrkningslæren deltes i to fag, skovdyrkningens biologi og
skovdyrkningens teknik, hvorved de to sider af faget: den viden-
skabeligt-biologiske og den praktisk-tekniske kom til at fremtræde
med større klarhed. Ikke mindst de senere års stærke udvikling
på kulturteknikkens område, en udvikling der bl. a. er knyttet til
den fremadskridende mekanisering af skovbruget, har gjort denne
deling ønskelig og nødvendig.
Vare- og handelslæren deltes ligeledes i to, vare- og markeds-
lære samt teknologi og savværksdrift. Man tilgodeså herved den
stigende nødvendighed af, at skovbrugeren har kendskab til an
vendelsesmulighederne for skovens produkter. Sorteringen af den
skovede vedmasse er blevet en af skovbrugerens vigtigste opgaver.
En rigtigt udført sortering kan betyde mange tusinde kroners mer
indtægt for et distrikt. Men sorteringen kan først blive rigtig, når
skovbrugeren kender træets egenskaber og disses betydning for
udnyttelsen på savværket. Under det førstnævnte af de to fag
henhører en anden vigtig nydannelse i det moderne skovbrug:
rationaliseringen — herunder mekaniseringen af skovnings- og
transportarbej det.
Skovbrugsøkonomien er blevet delt i skovbrugets almindelige
økonomi og skovbrugets driftsøkonomi. Den almindelige økonomi
omhandler skovbrugets økonomiske afhængighedsforhold til om
verdenen, mens driftsøkonomien omfatter de interne økonomiske
dispositioner. Mens skovbruget tidligere af mange grunde var
lidet ei'hvervsøkonomisk indstillet, har den samfundsmæssige ud
vikling, der netop har fundet sted i de forløbne 50 år, tvunget
skovbrugerne til i stigende grad at tage økonomiske overvejelser
med i betragtning ved valget mellem de forskellige tekniske mulig
313