302 / 363
der er dernæst skabt bedre betingelser for, at der ved afdelingen
i nogen grad kan drives videnskabeligt arbejde.
Om sådanne arbejder skal der til sidst gives nogle kortfattede
oplysninger.
Længdemålingens nøjagtighed er et af landmålingens funda
mentale spørgsmål. Det er taget op til undersøgelse af afdelingen,
idet man på grundlag af ca. 5500 dobbeltmålte polygonsider, dels
fra praksis, dels fra landinspektørstuderendes eksamensmålinger,
har ansat middelfejlen på længdeenheden til 0.002 m.
Da den moderne præcisionstachymetri blev af voksende betyd
ning, anskaffede afdelingen i 1928 en Wilds distancemåler og i
1934 et første eksemplar af Zeiss-Bosshardts reduktionstachy-
meter. Dette instrument er siden benyttet ved afdelingens prøve
målinger, og det derved fremkomne meget store antal dobbelt
målinger er benyttet til en vurdering af instrumentets ydeevne.
Resultaterne viser, at middelfejlen pr. 100 m kan ansættes til
± 0.02 m, og at instrumentets ydeevne indenfor strækninger på
180 m ikke står tilbage for, hvad der kan opnås ved måling med
stålbånd.
Til belysning af planimetermålingens nøjagtighed er der fore
taget ret omfattende forsøg. Det er ikke lykkedes at finde udtryk
for, hvorledes middelfejlen påvirkes af forholdet mellem arealets
størrelse og konturens længde. Sammenfattende har man dog
ment at kunne fastslå, at de finere planimetres nøjagtighed er
den samme som den, der kan opnås ved brug af passer og måle
stok.
Disse klassiske konstruktionsmidler har stadig stor udbredelse
i Danmark, til trods for at der nu findes adskillige konstruktions-
instrumenter, som er bekvemmere i brugen. For at få talmæssige
udtryk for disse mere moderne hjælpemidlers godhed har man
gennemført en række forsøg, som viste, at flere af de nyere kon-
struktionsinstrumenter ikke alene er bekvemmere i brugen, men
at de også giver betydelig større konstruktionsnøjagtighed end
den klassiske metode. Koordinatmiddelfejlene strækker sig over
intervallet 0.098 mm (passer og målestok) til 0.038 mm (,,Purco“ ).
Den bekvemme omsætning af polære koordinater til retvink
lede, som opnås ved benyttelse af „Coorapid“ , er undersøgt med
299