De sidst forløbne 50 år betegner utvivlsomt den rigeste udvik
lingsperiode i landmålingens historie. Instrumentkonstruktionerne
har ikke alene nået større ydeevne, men de konstruktive principper
har gennemgået en udvikling, som i mange henseender betegner
fuldstændige nyskabelser. Dette har naturligvis præget afdelingens
arbejde. Ved undervisningen har man tilstræbt stadig at holde den
på højde med den seneste udvikling, hvad der har medført en gen
nemgribende omarbejdelse af instrumentlæren, hvortil der stadig
føjes afsnit om nye konstruktioner og instrumentformer. Til støtte
for denne undervisning tjener afdelingens instrumentsamling, dens
vigtigste videnskabelige apparat. Denne samling, som anlagdes
ved Højskolens oprettelse, har afdelingens bestyrere stedse søgt at
gøre repræsentativ, således at man ved hjælp af den til enhver tid
har kunnet demonstrere de værdifulde nyheder af såvel opmålings-
som beregnings- og konstruktionsinstrumenter. Dette er gennem
årene lykkedes i større eller mindre grad, men det kan siges, at
samlingen i dag indeholder en sådan instrumentrepræsentation, at
den har eksemplarer af de fleste moderne teodoliter og også de
nyeste former for nivellerinstrumenter med stadier af forskellig
type såvel af træ som af invar. Moderne præcisionstachymetre
savnes naturligvis ikke, og det øvrige opmålingsudstyr forefindes
i et omfattende udvalg.
Til brug i afdelingens laboratorium forefindes en god, men ret
ensidig samling regnemaskiner, flest håndsvingmaskiner til brug
ved undervisningen og enkelte elektriske maskiner til afdelingens
daglige brug. Samlingen af planimetre er ganske omfattende og
indeholder særdeles gode instrumenter. Et af de nyere beregnings
mæssige hjælpemidler, en „Coorapid“ , gør udmærket fyldest ved
overgangen fra polære til retvinklede koordinater.
Konstruktionsinstrumenterne har også haft afdelingens inter
esse. En stor Haag-Streit ortogonal-koordinatograf og en polar-
koordinatograf af stor model repræsenterer den største ydeevne,
men derudover forefindes en lang række koordinatografer af for
skellige konstruktioner, og samlingen kan i denne henseende beteg
nes som righoldig.
En systematisk gennemgang af hele afdelingens samling vil give
et instruktivt indtryk af landmålingsinstrumenternes udvikling
295