304 / 363
ning samt landinspektørernes specielle virksomhed i matrikel-
væsenets tjeneste. Endvidere gives en udsigt over enkelte frem
mede landes matrikelvæsen."
Denne beskrivelse blev i forbindelse med oprettelsen af et nyt
lektorat i matrikelvæsen i 1919 ændret således:
a) 1. De danske matrikuleringsarbejder og beskatningen af
jordejendomme. — 2. Den ved gældende bestemmelser fore
skrevne behandling af sager vedrørende jorders udskiftning og
udstykning samt behandling af andre i en landinspektørs virk
somhed forefaldende arbejder, navnlig vedrørende matriklens
vedligeholdelse.
b) 1. Den opmålingstekniske behandling af udstykningssager
m. m., herunder indbefattet metoder for arealdelinger og areal
afsætninger. — 2. Den praktiske behandling af andre i en land
inspektørs virksomhed forefaldende arbejder, navnlig i købstæ
der og indenfor andre områder med bygningsreglementer. —
3. Grundsætninger for udarbejdelsen af udstyknings- og bebyg
gelsesplaner og disses endelige udførelse.
Der udføres derhos under lærerens tilsyn en række øvelses-
arbejder, og endelig gøres de studerende bekendt med de vigtig
ste ejendommeligheder ved andre landes matrikelvæsen.
Øvelser i jordbonitering gives ved ekskursioner, der ledes af
læreren i faget under medvirken af lærerne i jordbundslære og
landbrugslære.
I undervisningsplanen af 1939 tilføjedes under fornævnte
punkt b) 3. „Oversigt over byplanlægning", men udover denne
tilføjelse er fagbeskrivelsen for faget matrikelvæsen uændret siden
1919. Den anførte fagbeskrivelse synes således at give en ret af
grænset og gennem årene lorholdsvis lidt forandret ramme for
undervisningen i matrikelvæsen, men på en række områder har
udviklingen medført, at rammens grænser i nogen grad bliver
udflydende.
Den historiske del af faget omfattende de danske matrikule
ringsarbejder er selvsagt nogenlunde utorandret, men der lægges
dog nu i højere grad end tidligere vægt på at gøre historien
levende ved at drage paralleller mellem den historiske udvikling
og de nugældende bestemmelser.
301