DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

område afvise at påtage sig mere. Undervisningen blev derfor

midlertidigt varetaget af læreren i mejerilære B. Bøggild, som i

sit eget fag også beskæftigede sig med produktionen i andre lande.

Efterfølgeren i mejerilære, N. Kjærgaard-Jensen, overtog under

visningen fra 1923, men overlod den snart efter til sin assistent,

H. Rosenstand Schacht, der underviste i faget indtil 1935, og sam

men udgav de en lærebog (1929—30).

Den varigere ordning af disse fag blev gennemført i 1941 med

oprettelse af et docentur omfattende landbrugets geografi og

handel, og O. H. Larsens mangeårige bestræbelser nåede hermed

et resultat. Hans hidtidige assistent, Aksel Milthers, der fra 1935

havde forelæst landbrugsgeografi, overtog det nye fagområde, og

efter O. H. Larsens fratræden knyttedes hertil i 1942 også land

brugets historie og statistik ved en deling af Afdelingen for Land

brugsøkonomi. Hermed var disse fag, der i det væsentlige har et

landbrugspolitisk indhold i vid forstand, blevet samlet, og 1946

omdannedes lærerposten til et professorat.

Efter nyordningen blev landbrugets historie og statistik noget

begrænset med hensyn til antallet af forelæsningstimer (fra gen

nemsnitlig 64 til 56), og samtidig skete en forskydning i undervis

ningen med større hensyntagen til nutidens forhold, især med vægt

på lovgivningen vedrørende ejendomsforhold, den økonomiske

politik, organisationernes virksomhed og oplysningsarbejdet. Den

ældre landbrugshistorie har det været nødvendigt at begrænse, og

den er samtidig blevet noget mere landbrugspolitisk og landbrugs

økonomisk betonet.

Landbrugets geografi og handel fik et samlet antal forelæs

ningstimer på ca. 65, som hidtil er fordelt omtrentlig med godt 40

til landbrugsgeografien og 20—25 til handelslæren.

I landbrugsgeografien gives en oversigt over verdens landbrugs

områder under hensyn til de naturlige betingelser og til den tek

niske, sociale, økonomiske og politiske udvikling. Dernæst behand

les mere udførligt en række enkelte lande med omtale af geogra

fiske områder, produktion, landbrugspolitik og udenrigshandel.

Handelslæren må utvivlsomt siges at være den del af fagom

rådet, for hvilken utilstrækkeligt timetal har været mest mærk

bart. Selv for en undervisning af elementær karakter har det vist

289