Under denne ordning er der i undervisningen i landbrugsøko
nomi lagt forøget vægt på en fremstilling af landbrugsøkonomiens
teori, hvilket har forudsat nogen begrænsning i det tidligere fore
læste stofs mere empirisk betonede afsnit, men desuden er forelæs
ningerne i landbrugets bogføring blevet begrænset stærkt i antal,
fordi undervisningen i dette fagområde har kunnet overføres til
øvelsestimerne.
Som undervisningen er gennemført i en årrække, indledes den
med en gennemgang af produktionsteori og omkostningsteori, og
på dette grundlag bygges en fremstilling af landbrugets produk
tionsmidler og landbrugsproduktionens organisering, som sættes
i relation til det i landbrugets driftsstatistik indsamlede empiriske
materiale. Øvelserne i landbrugets regnskabsføring gennemføres
i tilknytning hertil ved en gennemgang af omkostningsberegning,
omkostningstilregning og beregning af driftsresultatet.
Igennem den senere årrække er der parallelt med gennemførel
sen af den ordinære undervisning i landbrugsøkonomi på land
brugsstudiets tredie del uddannet i alt 10 landbrugskandidater på
specialkursus og suppleringskursus, ligesom et antal landbrugs-
økonomer fra udlandet har studeret ved afdelingen i tidsrum fra
et halvt til halvandet år. I den videregående uddannelse er der
lagt vægt på undervisning i nationaløkonomiens teori og matema
tisk statistik som grundlag for en tilegnelse af landbrugsøkono
miens teori og gennemførelsen af en landbrugsøkonomisk analyse.
Ved afdelingen har der i en årrække været gennemført et
løbende forskningsarbejde med henblik på belysning af de i under
visningen behandlede problemer, men desuden er der blevet
gennemført en række selvstændige forskningsarbejder, der er
offentliggjort i tidsskrifter i ind- og udland og i afhandlinger fra
afdelingen.
K. Skovgaard.
286