malkekøer. Disse normer lå højere end hidtil anvist, og de har
vist sig holdbare til denne dag.
Midt under disse forsøgsrækker indførte Lars Frederiksen i
1924 begrebet 4 °/o målemælk, formuleret af W . L. Gaines, Illinois.
Dette begreb fik også en fast plads i dansk fodringslære. Lars
Frederiksen udgav i fortsættelse af forsøgene: Tabeller og Tavler
til Brug ved Malkekøernes Fodring, og disse kan siges næsten at
være blevet enhver dansk landmands eje.
Lars Frederiksen var i 1926 med til i Stockholm ved et møde
mellem nordiske kvægfodringsfolk at koordinere foderenhederne
til
den skandinaviske foderenhed,
hvis oprindelse skriver sig fra
kraftfoderenheden i Danmark 1880. Og i fortsættelse heraf var
han med til at starte Statens Foderstofkontrol.
På Højskolen skete der det, at undervisningen i kvægets avl og
fodring afgjort fik et mere praktisk tilsnit, end den havde haft
under Goldschmidt, samt at undervisningen i kvægets ydrelære
fik en betydelig udvidelse, idet den nu kom til at foregå på Kø
benhavns kvægtorv ved ugentlige øvelser med de studerende, delt
i hold, ligesom stambogsføring blev optaget i øvelsesform.
Lars Frederiksen var med til sammen med flere andre at skrive
den ved landbrugsskolerne stærkt benyttede lærebog: Kvægavl og
Kvægopdræt; den blev også ligesom H. J. Rasmussens Fodrings
lære brugt som støtte for hans forelæsninger i faget på Højskolen.
En fordel var det også, at læreren såvel ved undervisningen som
i forskning og forsøg nu kunne samle sig om det ene husdyr, det
store og vigtige: kvæget, dets avl, fodring og pleje, eller, som det
kom til at hedde officielt efter delingen mellem to lærere: alminde
lig fodringslære, kvægets avl og brug samt kvægets ydrelære.
Lars Frederiksen døde d. 23. december 1933, kun 50 år gammel.
Året efter udnævntes L. Hansen Larsen til professor i kvæg-
brugsfagene og forstander for Forsøgslaboratoriets kvægforsøg.
Denne sammenkobling af de to stillinger var netop blevet for
ankret i Statens Husdyrbrugsudvalgs forretningsorden, som om
fatter forholdene omkring Landøkonomisk Forsøgslaboratorium.
Der var altså fortsat mulighed for både forskning, forsøg og under
visning i denne stilling.
Forsøg i stigende tal blev udført. Kun følgende skal nævnes:
275