Previous Page  33 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 363 Next Page
Page Background

opfattelse af Højskolens grundværdier. Det kan nu synes ret tvivl­

somt, om salget på længere sigt var en for Højskolen og stats­

kassen fordelagtig disposition.

Byggearbejdet blev gennemført under ledelse af arkitekt J. E.

Gnudtzmann. Det bestod i opførelse af en ny, lang hovedbygning

med en pompøs indgangsportal ud mod Biilowsvej, en ny, selv­

stændig bygning for anatomiundervisningen samt diverse stald-

og kontorbygninger grupperet omkring en ridebane vest for den

gamle hovedbygning.

Der blev herved efter manges mening faret hårdt frem mod

Bindesbølls pragtbygning, uden at der blev gjort noget forsøg på

at bevare den som bygningsbilledets centrum — men det har kan­

ske været umuligt. Den blev nu sammenbygget med, lukket inde

og skjult bag den nye hovedbygning. De ejendommelige udhæng

på dens smukke tegltag blev skåret væk og tagstenene erstattet

med kedelige, grå skiferplader, velsagtens for at de ikke skulle

bryde stilen i det nye bygningskompleks. Kun på de to énetages

længer, der nu rummer en professorbolig, apotek, laboratorium og

kedelhus, findes de stadig og vidner om den skønhed i Bindesbølls

originale bygningsværk, der som så meget andet er blevet offer

for udviklingen og tidens skiftende opfattelser af skønhedsbegre-

bet i bygningskunsten.

De ønskede udvidelser var dermed gennemført og Højskolen

atter for en tid vel udrustet til at løse sine opgaver, men også kun

for en tid. Jordbruget var omkring århundredskiftet i hastig

udvikling på så at sige alle områder, produktionen i stærk stigning,

og nye opgaver trængte sig på, så en udvidelse af Højskolens byg­

ninger og dens lærerstab atter blev nødvendig. Den første beskedne

begyndelse i så henseende var en lovbestemmelse af 13. februar

1903, som foreskriver, at Højskolens fast ansatte lærere uanset

tjenestetiden fremtidig skal benævnes professorer. Dermed opfyld­

tes et længe næret ønske, som blev udtalt allerede ved Højskolens

oprettelse. Man får så håbe med Holberg, at „de ni Musæ ikke bære

nogen Fortrydelse derover4.

I maj 1906 kom en „Lov om Oprettelse af et Serumlaboratorium

under den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole4. Laboratoriets

30