Previous Page  34 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 363 Next Page
Page Background

opgave skulle være at fremstille serum, vaccine og andre bakterio­

logiske præparater til bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos

husdyrene. Ved laboratoriet ansattes en kongelig udnævnt for­

stander til ledelse af forefaldende videnskabeligt arbejde, men

uden pligt til at deltage i Højskolens undervisningsarbejde. Til

opførelse af de nødvendige bygninger fastsattes i loven et beløb

af „indtil 328.000 k r.“.

Forslag til den næste store udvidelse blev vedtaget som lov den

19. marts 1918. Der brydes deri på afgørende måde med det p rin­

cip, der hidtil har været fulgt ved tildeling af statsbevillinger til

Højskolen. Da hele loven kun er på ca. ti linier, kan den her cite­

res in extenso. „Der foretages ved den kgl. Veterinær- og Landbo­

højskole samt ved Statsfrøkontrollen en Række Bygningsudvidelser

paa Grundlag af de i Rigsdagen forelagte og af Landbrugsmini­

steren ved Lovens Stadfæstelse fremlagte Planer. De hertil for­

nødne Beløb bevilges paa de aarlige Finanslove. For Finansaaret

1918—19 stilles et Beløb af 1.000.000 Kr. til Raadighed. Gennem­

førelse af disse Byggearbejder lægges ind under et Byggeudvalg

bestaaende af Højskolens Direktør som Formand og følgende 4

Medlemmer: Departementschefen i Landbrugsministeriet, et Med­

lem valgt af Højskolens Undervisningsraad og et Medlem af hvert

af de to Ting. Honoraret til Byggeudvalget fastsættes paa Finans­

loven “.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke denne gang i loven

fikseres et bestemt beløb til dækning af byggeomkostningerne.

Udgifterne afholdes efterhånden på de årlige finanslove, og der

indledes flot med en første rate på en million. Byggeudvalget

under ledelse af skolens direktør, H. O. G. Ellinger, er ikke bundet

af bestemte årsbudgetter, men skal blot gennemføre udvidelsen i

henhold til planer, som vel har været fremlagt i rigsdagen, men

hvis detailler må formodes tildels at være udformet, efterhånden

som byggearbejdet skred frem. Udvalget fik, som man ser, ret

frie hænder med god lejlighed til at gennemføre en række hårdt

tiltrængte udvidelser, og lejligheden blev ikke forpasset.

Som nærmere omtalt andet sted rejstes der i de kommende 8 år

på Højskolens grund en række bygninger, og udvidelsen omfattede

tillige købet af et stort bygningskompleks på Rolighedsvej.

31