GeorgBrandes

Fem Aar til, den 3. November 1896, og der var gaaet 25 Aar, siden

Brandes holdt sin første Forelæsning; saavel denne som 40-Aars Ju

bilæet fejredes paa forskellig Vis — 50-Aarsdagen i 1921 med endnu

et Fakkeltog.

Men Brandes begyndte at blive ked af de mange officielle Fester;

og da der i Anledning af den sig nærmende 70-Aars Fødselsdag paa

tænktes en Festlighed for ham paa Københavns Raadhus, ligesom

Universitetets Rektor og Forfatterforeningens Formand i Forening

vilde tage Initiativet til et Festmaaltid, afslog Brandes begge Dele med

Tak og gav i »Historien om Sorteper og Skidtmads« Udtryk for den

Foragt, han inderst inde nærede fo r slig

forsink et

Trang til Hyldest.

Han slutter Artiklen med at minde om Indledningen til Goethes Lev

ned: Hvad man i Ungdommen attraar, det opnaar man som gammel i

fuldeste Maal.

Og Brandes tilfø je r: Hvor har han Ret!

Faa er blevet tegnet og malet saa tit som Brandes; inden Resulta

terne heraf nævnes, kunde der maaske være Grund til at omtale den

»Uvilj e«, han havde mod at se sit eget Kontrafej — og hvad han har

sagt i den Anledning (i et tysk Forlagskatalog 1904):

»Jeg blev født fo r altfor længe siden i København. Jeg har til

bragt en ikke ringe Tid med at skrive og at tale, og forresten

er min meste Tid gaaet med til at lade mig karrikere. Først litte

rært. Der er ikke et eneste Træk, der betegner Mennesket som

udueligt, fordærvet eller lastefuldt, der ikke er blevet mig tillagt.

Dernæst kunstnerisk.

Talrige Malere og Billedhuggere have i den smukke Hensigt at

levere træffende lignende Billeder af mig frembragt de kostelig

ste Karrikaturer. Snart ligner jeg en Modermorder, snart en be

ruset svensk Bordtaler, snart en hængt Nihilist, snart en af Bug-

vrid lidende Mefisto. Rørende er disse Billeder, naar Tegneren al

drig i sine Levedage har set mig og har maattet lade sig nøje med

gamle Fotografier. Da bliver han virkelig skabende, og da faar

hans ærlige Stræben og hans sure Slid mit haarde Hjerte til at

smelte.«

Man skylder dansk Kunst at h id føje, at der dog synes at foreligge

helt gode Resultater iblandt — saaledes vil flere af P. S. Krøyers Bil

leder forekomme mange umiddelbart tiltalende, særlig hans Maleri af

Brandes ved Skrivebordet, ivrigt gestikulerende og med de spillende

Ansigtstræk vendt direkte frem, fra 1900 — samt det to Aar senere