118 / 237
Udvikling til Kritiker. Begyndende Forfatterskab.
G
eorg Brandes* Indsats i dansk Aandsliv maa for en Del ses i
Sammenhæng med et tilsvarende økonom isk-industrielt »Gen
nembrud«, som bl. a. Oprettelsen af de første Dampskibs- og Jernbane
forbindelser var Udtryk for.
Aaret 1857 danner her Skellet, idet Næringsfrihedens Indførelse og
Øresundstoldens Bortfald fandt Sted paa dette T idspunkt og efter
fulgtes af et stort Opsving i Handel og Industri, som g jorde Hovedsta
den til et vigtigt Knudepunkt, fremskyndede dens Vækst til Storstad.
København havde kort forinden indført en hidtil ukendt Bygge
frihed udenfor Voldene, hvilké sidste først faldt just i de Aar, da
Brandes begyndte
sit
Oprydningsværk; Befolkningen udenfor Søerne
var i Mellemtiden steget til omtrent det seksdobbelte. De nye Bydele,
der skød op, kom til at ligge mellem Nørrebrogade og Vesterbrogade
og videre ud mod Frederiksberg, ligesom der opstod nye Kvarterer ved
Gammelholm, Nyboder og i Sundby; i 70’erne rejstes Voldkvartererne,
efterfulgt af Bebyggelsen paa Østerbro. Selve Indbyggertallet (-f-
Frederiksberg), der i 1870 laa ved 181,000, mere end fordobledes i de
kommende tredive Aar — for ved Aarhundredskiftet at runde de
400,000.
Brandes giver i »Levned« II, Side 58— 62 følgende Billede af de
forbaandenværende Tilstande paa Aandslivets Omraade, der sammen
holdt med ovenstaaende danner Baggrund for Halvfjerdsernes Gennem
brud; Brandes vender h jem fra sin store Udenlandsrejse og skriver:
»Det Kjøbenhavn, hvortil jeg vendte tilbage, var ikke lidet
forskelligt fra det, jeg havde forladt. I hint herskede endnu
uanfægtet, hvad man dengang betegnede som Frisind og antog for
Frisind. Havde man end brugt Nedslaaetheden efter vor ulykkelige
Krig til en Forfatningsændring i de velhavende Klassers Interesse,
saa var selve disse dog udadtil officielt Lighedens og en vidt-
gaaende Friheds Talsmænd. Naar man havde anerkendt Kejser-