127 / 237
118
Periode, der strakte sig fra September 1867 til Marts 1870; desuden
forekom de to lige nævnte Essays om H. C. Andersen og M. A. Gold-
schmidt, samt Karakteristiker af Rubens, Sainte-Beuve, Kamma Rah-
bek og den franske Forfatter Prosper Merimée.
Omtrent samtidig med denne omfangsrige Bog kom i 1870 den lige
forsvarede Doktordisputats »Den franske Æsthetik i vore Dage. En
Afhandling om H. Taine,« paa næsten 300 Sider, som Brandes havde
inddelt i syv Kapitler: Den herskende Evne, Kritiken, Geniet, Konsten
og Idealet, Historien, Aarsagsbegrebet, Forfatteren. Den skal ikke her
yderligere omtales; i »T ilskueren«s Festskrift 1912 har Poul Levin
skrevet en A fhandling over Emnet.
Endnu er ikke omtalt det første samlede Arbejde, Brandes udgav
i Trykken ; det var en P jece paa 76 smaa Sider, »Dualismen i vor nye
ste Philosophie«, der kom i Efteraaret 1866, lige inden Brandes selv
rejste ud paa sin første længere Udenlandsrejse, af hvilken Grund
han da heller ikke straks kom til at deltage i den Diskussion, der fu lg
te i dets Kølvand. Skriftet var rettet mod Professor Rasmus Nielsens
F ilosofi, der tilstræbte en Slags Forening af Begreberne Tro og Viden
trods absolut Uensartethed; Brandes paaviste det ulogiske og uhold
bare heri. En hjælpende Haand til Skriftets Affattelse havde Gabriel
Sibbern rakt ham, den Mand, der med sin selvstændige Tankegang og
sin gennemførte Tvivlsaand paa et vist Tidspunkt havde betydet ikke
saa lidt fo r Brandes’ Udvikling.
I 60’erne udkom endnu et Skrift, hvis Udarbejdelse havde sin Be
tydning for den vordende Forfatter; det var en Oversættelse af Stuart
Mills Værk »Kvindernes Underkuelse«, om hvis Tilblivelse Brandes
fortæller i »Levned«, Bd. I, S. 235:
»I Aaret 1869 begyndte mine Tanker om Kvindens underord
nede Samfundsstilling at vinde Form , og en sammenhængende
Nedskrivning forsøgtes. Jeg tog mit Udgangspunkt i Søren Kierke-
gaards aldeles gammeldags Opfattelse af Kvinden og imødegik den
paa ethvert Punkt. Men Alt, hvad jeg om Kvindesagen havde ud
ført og planlagt, blev forkastet, da Mills Skrift om dette Emne i
1869 faldt mig i Hænde. Jeg følte Mills Overlegenhed som saa
umaadelig og betragtede dette hans Skrift som sættende et saadant
Tidsskel, at jeg nødvendigvis maatte kassere mit eget Udkast og
indskrænke mig til Oversættelse og Indførelse af Mill. I November
1869 udgav jeg Mills Bog paa Dansk og kom derved til at indlede
den moderne Kvindebevægelse i Danmark.