130 / 237
Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur.
B
randes’ Hovedværk — senere oversat til talrige fremmede Sprog
— bragte Fornyelse ind over det danske Aandsliv.
Mange Litteraturforskere har naturligvis anmeldt og vurderet »H o
vedstrømninger« eller Dele deraf; ja, mens denne Bog trykkes, er i
Sverige udkommet en 250 Sider stor »ideologisk undersokning« af
Gunnar Ah lstrom : »Georg Brandes’ Hovedstrømninger«. Her skal til
en Begyndelse den Bedømmelse omtales, som kommer til Orde i H. S.
Vodskovs »Spredte Studier«, hvori der findes en Anmeldelse af »Den
romantiske Skole i Frankrig« med et Tilbageblik paa de foregaaende
fire B ind :
» ... da Dr. Brandes i 1871 styrtede sig ind i dette Aarhundre
des Storskov af Digtninger og Ideer, var det ikke nærmest fo r at
finde sig tilrette og hugge den videnskabelige Erkjendelses brede
Veje gennem Vildnisset. Nej, han var snarere en M isfornøjet, der
paa gammel nordisk Vis søgte til Skoven som det bedste Sted,
hvorfra han kunde bekæmpe det, der var ham imod i Hjemmet.
Derinde vidste han jo det mylrede med unge, kraftige Stammer,
ret egnede til sejge, vægtige Spyd, og der sad jo Skud ved Skud,
smidige nok til ved lidt Flid og Behændighed at blive til lette, vin
gede Pile. Og for hurtigere at naa Maalet, brugte han Krigens Ret
og satte den hidtil gjældende historiske Opfattelse ud a f Kraft.«
Brandes naaede med sine »Hovedstrømninger«, siger Vodskov vi
dere, at samle »det litterairhistoriske Skemas store Linier til den
spændigste og eleganteste Bue, nogen født Polem iker kunde ønske
sig.«1).
Og han slutter A fhandlingen:
» ... Dr. Brandes er den Eneste, der har Evne og Autoritet til
at kunne udrette Nogetsomhelst. Endelig giver Dr. Brandes’ Stil
ling som Partistifter ham dobbelt Betydning, den g jø r ham det
’ ) Nævnte Bog S. 287—88.