GeorgBrandes

116

Æstestik; ganske vist er den gaaet tabt, men gav dog forinden Pro

fessor Brøchner Lejlighed til at skrive det skæbnesvangre Nytaars-

brev, der ovenfor er omtalt under »det omstridte Professorat« — nem

lig dennes Mening om, at ingen vilde kunne gøre Brandes Rangen stri

dig som Professor Hauchs E fterfølger.

Brandes havde da allerede taget fat paa Pris-Afhandlingen om

Skæbne-Ideen i den græske Tragedie, der indleveredes i Juni 1863 og

i September skaffede sin Forfatter Universitetets Guldmedalje fulgt

af en hædrende Dom ; saavel denne som Opgaverne ved Magisterkon

ferensen Aaret efter er omtalt under »Skole- og Studenteraar«. Pris

afhandlingen offentliggjordes i »Æsthetiske Studier« 1868, hvori og-

saa forekommer »T o Kapitler af det Komiskes Theorie«, der antage

lig er bygget over den ene af de tre skriftlige Opgaver ved Magister

konferensen, der lød : I hvilket Forhold staar det Kom iske til sine

Grænser og forskellige Modsætninger?

Med den veloverstaaede Magisterkonferens var det formelt Slut

med Universitetsstudierne; men naturligvis fortsatte Brandes, samti

dig med at han ved forskelligartet Undervisning søgte at tjene til Li

vets Ophold, hvilket ogsaa blev af Betydning for hans personlige Ud

vikling. Saaledes lod han sig f. Eks. hverve som Foredragsholder i mere

private Kredse, hvor han bl. a. foredrog nordisk og græsk Mytologi og

udviklede den moderne Litteraturs Sjælehistorie. Hertil kommer saa i

1865 et begyndende Medarbejderskab ved Dagbladet »Fædrelandet«

og Ugebladet »Illustreret Tidende«.

Georg Brandes’ første litterære Anmeldelse staar i »Fædrelandet«

d. 29. April 1865 og handler om Fr. Paludan-Miillers »Ungdomskil

d en «; moderne B ladfolk vil studse over at høre, at Anmeldelsen bre

der sig over alle Forsidens fire Spalter, hvis første Spalte dog er del

vis fyldt af 3— 4 Smaaannoncer, medens endnu halvanden Spalte af

Side 2 medgaar til Artiklen; denne indledes:

»Man har, endog paa Prent, kaldt Paludan-Miiller den danske

Byron. Idet næsten ethvert af hans tidligere Værker yder Sit til

en Retfærdiggjørelse af Verdensordenen, ved hvilken Guddommen

faaer ubetinget Ret og Mennesket ubetinget Uret, leverer det med

det Samme sin Del af Beviset for, hvor meget mere end tilladeligt

Sammenligningen halter. Om intet af hans Skrifter gjæ lder dette

i mere egenlig Forstand end om »Ungdom skilden«; thi Paludan-

Miillers nye lille Bog giver under Legendens Eventyr-Form et di-

recte Bidrag til Forsvar fo r Allivets L ove... Og fortsætter senere:

Bogen er saavel for Unge som for Gamle, og en Bog netop for vore