129 / 237
120
Inden dette Kapitel om Indledningen til Brandes’ Forfatterskab
afsluttes, vil det være paa sin Plads at omtale hans Forhold til det
Forlag, der paa ganske faa Undtagelser nær igennem næsten to Men
neskealdre udsendte Oplag paa Oplag af de godt halvt Hundrede
Værker, Brandes i den Tid har skrevet. Naar »Samlede Skrifter« med
regnes, bliver det samlede Bindtal, Gyldendal har udgivet ca. 284,000!
Vi lader Georg Brandes selv fortælle, hvorledes dette 61-aarige
Samarbejde indlededes:
»Allerede i 1864 havde en høflig, venligt smilende Mand, der
forestillede sig som Boghandler Frederik Hegel, banket paa Døren
til mit snevre Værelse og bedet mig overlade sig til Trykn ing den
Afhandling, jeg havde skrevet til Magisterkonferensen, og helst
tillige den, for hvilken jeg havde vundet Universitetets Guld
medalje, iøvrigt hvad jeg ellers maatte ønske udgivet. Da jeg me
get forundret havde svaret, at hine Afhandlinger ikke fortjente
Udgivelse og at jeg overhovedet endnu ikke ansaa hvad jeg skrev
for tilstrækkelig modent til at trykkes, havde Cancelliraad Hegel
først bedet mig lade denne Bekymring være Forlæggerens Sag,
saa, da han iagttog, at min Vægring var oprigtig ment, blot bedet
mig bringe mit Arbejde, naar jeg selv ansaa Ø jeblikket fo r kom
met. Ved denne Lejlighed som ved talrige andre viste den fintmær
kende og dristige Forlægger den Sporsans, der gjorde ham til
Nordens største.«1).
» ... Han var Punktligheden selv. Med ham var en Aftale en
Aftale, det henkastede mundtlige Ord af samme Vægt som en
skreven Kontrakt. A ldrig Vaklen, aldrig Vrøvl. Han bestemte sig
efter en kort Betænkningstid, og blev staaende ved sit Udsagn. A f
en Forfatter, han en Gang kendte, tog han ethvert/ Manuskript
ubeset; aldrig krævede han, som udenlandske Forlæggere næsten
altid, Rettelser deri. Hans Hovedevne som Forlægger var hans saa
overordentlige og saa kloge Dristighed.«2).
*) Levned I, S. 187.
J) Levned, II, S. 167.