Previous Page  24 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 237 Next Page
Page Background

17

smertelig Forbavselse: »Vil De have en anden Farve paa Moders

Stol: Nej, nej, De maa skaffe mig den tilbage nøjagtig som den er

nu«.«1)

Meget har Brandes ikke skrevet om sine to Søskende, Brødrene

Ernst og Edvard; de bør dog omtales her for at fuldende Indtrykket

af det Miljø, hvorfra Georg Brandes udgik — og med hans egne Ord.

Den to Aar yngre Bror, Ernst Brandes (1844— 92 ), var Veksellerer,

men trak sig tilbage fra Forretningslivet for at studere og drive Børs­

journalistisk. De tre sidste Leveaar var han Redaktør af Handelsbla­

det »Børstidende«, der kom i økonom iske Vanskeligheder, hvilket maa-

ske var medvirkende til, at han tog sin Død i 1892. Under Beretningen

herom i »Levned« skriver Georg Brandes:

»Ernst Brandes blev paa alle Omraader hæmmet af Hadet. Det

havde ingenlunde oprindeligt været hans Hensigt at ende som

Bladudgiver. Han var en Autoritet i Børs- og Banksager; han hav­

de stort adm inistrativt Talent. Men han kunde aldrig opnaa den

ringeste Stilling. Hans Ønske var at være Bankdirektør, og han

skuffedes talrige Gange. ... Saa nødtes han til at blive Journalist,

lærte sig med ikke ringe Møje at skrive klart og godt, opnaaede

Anseelse som økonom isk Forfatter. Da han ikke kunde komme ud

af det med den ene af »Politiken«s Udgivere, stiftede han stædigt

sit eget Blad og satte sin Formue ind derpaa. Skønt det ikke vandt

Jordsmon, vilde han ikke høre op, »for ikke at unde de andre den

Triumf«. Han skyldte alligevel ved sin Død intet Menneske en Øre.

Hans Forældre bar denne Ulykke med rolig Fatning, men det var

som om deres Ansigter forandrede sig, og de var da 76 og 74 Aar

gamle.«2)

Af den yngste Broder Edvard Brandes (1847— 1931) findes et Por­

træt i Bogen om »Det moderne Gennembruds Mænd«, skrevet »absolut

som jeg vilde skrive om en Forfatter, der ikke stod i Slægtskabsfor­

hold til mig«. Det hedder heri bl. a.:

»Edvard Brandes ... blev, som det i Regelen gaar med den

yngste Søn i en Familie, forholdsvis tidligt voxen med de allerede

Voxne og forholdsvis sent udviklet i sin hele Ejendommelighed.

Da den mellemste af Brødrene ikke gik den studerende Vej, var

det især den ældste og den yngste Broder, der kom til at have

Studie-Interesser tilfæ lles; en Alders-Afstand af henved 6 Aar sat­

te den ældre i Stand til fra først af at vejlede den yngre, og det

l) Gertrud Rung: »Georg Brandes i Samvær og Breve«. S. 14.

J) Levned III, S. 378.

2