24 / 237
17
smertelig Forbavselse: »Vil De have en anden Farve paa Moders
Stol: Nej, nej, De maa skaffe mig den tilbage nøjagtig som den er
nu«.«1)
Meget har Brandes ikke skrevet om sine to Søskende, Brødrene
Ernst og Edvard; de bør dog omtales her for at fuldende Indtrykket
af det Miljø, hvorfra Georg Brandes udgik — og med hans egne Ord.
Den to Aar yngre Bror, Ernst Brandes (1844— 92 ), var Veksellerer,
men trak sig tilbage fra Forretningslivet for at studere og drive Børs
journalistisk. De tre sidste Leveaar var han Redaktør af Handelsbla
det »Børstidende«, der kom i økonom iske Vanskeligheder, hvilket maa-
ske var medvirkende til, at han tog sin Død i 1892. Under Beretningen
herom i »Levned« skriver Georg Brandes:
»Ernst Brandes blev paa alle Omraader hæmmet af Hadet. Det
havde ingenlunde oprindeligt været hans Hensigt at ende som
Bladudgiver. Han var en Autoritet i Børs- og Banksager; han hav
de stort adm inistrativt Talent. Men han kunde aldrig opnaa den
ringeste Stilling. Hans Ønske var at være Bankdirektør, og han
skuffedes talrige Gange. ... Saa nødtes han til at blive Journalist,
lærte sig med ikke ringe Møje at skrive klart og godt, opnaaede
Anseelse som økonom isk Forfatter. Da han ikke kunde komme ud
af det med den ene af »Politiken«s Udgivere, stiftede han stædigt
sit eget Blad og satte sin Formue ind derpaa. Skønt det ikke vandt
Jordsmon, vilde han ikke høre op, »for ikke at unde de andre den
Triumf«. Han skyldte alligevel ved sin Død intet Menneske en Øre.
Hans Forældre bar denne Ulykke med rolig Fatning, men det var
som om deres Ansigter forandrede sig, og de var da 76 og 74 Aar
gamle.«2)
Af den yngste Broder Edvard Brandes (1847— 1931) findes et Por
træt i Bogen om »Det moderne Gennembruds Mænd«, skrevet »absolut
som jeg vilde skrive om en Forfatter, der ikke stod i Slægtskabsfor
hold til mig«. Det hedder heri bl. a.:
»Edvard Brandes ... blev, som det i Regelen gaar med den
yngste Søn i en Familie, forholdsvis tidligt voxen med de allerede
Voxne og forholdsvis sent udviklet i sin hele Ejendommelighed.
Da den mellemste af Brødrene ikke gik den studerende Vej, var
det især den ældste og den yngste Broder, der kom til at have
Studie-Interesser tilfæ lles; en Alders-Afstand af henved 6 Aar sat
te den ældre i Stand til fra først af at vejlede den yngre, og det
l) Gertrud Rung: »Georg Brandes i Samvær og Breve«. S. 14.
J) Levned III, S. 378.
2