GeorgBrandes

Men iøvrigt synes Brandes at have gjort ganske de samme gammel

kendte Skoleerfaringer som mange andre: en Drengestat, hvor Fejg-

hed og Ynkelighed i Frikvartererne faar sin Straf, Lærerne som na

turlige Fjender, der er Skive for Spottelyst og Festmageri, hvadenten

de nu holder for meget eller for lidt Disciplin, og Kammeratlivet, hvor

man som en Forkortning af det hele Samfund lærer alle Arter af Men

neskekarakterer at kende, fra Aabenhed, Godhed og Bravhed til Inde

sluttethed, Raahed og Lavhed.

Som man kunde vente det, synes Dansk at være det Fag, Brandes

har haft mest Fornøjelse af — og hans Dansklærer, Forfatteren H. P.

Holst, er da ogsaa den eneste fra denne Skoleperiode, der findes vær

dig til »hædrende Omtale«, hans Undervisning i Metrik nærmer sig

det fuldkomne, Ulykken var blot, siger Brandes, at næppe mere end

een eneste Dreng i Klassen havde Fornøjelse deraf. Han skriver da

ogsaa et Sted i sin Beretning fra disse Drengeaar:

»Jeg var ikke i nogen Tvivl om, paa hvilket Omraade jeg som

voksen skulde udmærke mig. Alle mine Instinkter drog mig til Li-

teraturen. De danske Stilopgaver, der i Skolen blev givne, optog

mine Tanker fra Uge til Uge; jeg gjorde mig den største Umage

med dem, overvejede Spørgsmaalene fra saa mange Sider, jeg for-

maaede, og stræbte at give mine Stile god Form. Ubevidst søgte

jeg Udtryk, der indeholdt slaaende Modsætninger; jeg attraaede

malende Ord og velklingende Sætningsbygning. Skønt jeg endnu

ikke kendte Ordet Stil i anden Betydning end den, det har i Sam

mensætningen Stilebog, attraaede jeg en vis Stil og var ikke langt

fra af lutter Uerfarenhed at forfalde til Manér, saa en satirisk Læ

rer til min Sorg en Dag mindede mig om J. L. Heibergs Ord: »Ud

trykkets Salvelse, der smøres tykt over Tankernes Halvelse«.«1)

Hvordan disse Stilopgaver har! lydt, kan man danne sig et lille

Indtryk af ved at gennemgaa Skolens Programmer for disse Aar, sær

lig de to sidste Skoleaar; blandt Opgaverne finder man da: Om Rag

naroksmyten. Morskabslæsningens Nytte og Skade. Om Kortspil. Om

Grundene til Uoverensstemmelse mellem Samtidens og Efterkrigens

Domme. Sammenligning mellem Haandværksmanden og den Lærde.

Hvilke Forpligtelser og Friheder har Digteren, naar han behandler et

historisk Emne. Poesien i Danmark i det

17.de

Aarhundrede. Sam

menligning mellem Holbergs Henrik og Arv.

Som man vil se, Emner der stadig er af Interesse, mange af dem

*) Levned I, S. 65.