31 / 237
24
ganske specielt, naar man kunde faa ju st Brandes’ Besvarelse at se.
De findes antagelig paa Det kgl. Bibliotek mellem Brandes’ øvrige lit
terære Efterladenskaber; en af dem, den sidstnævnte om Holberg, blev
gengivet af Dr. phil. Fru Lis Jacobsen i »Politiken«s Søndagstillæg
Dagen før Holbergs 250-Aars Jubilæum.
For at Læseren kan danne sig et lille Helhedsbillede af Brandes’
Tilegnelse i Skoletiden af dansk Sprog og Litteratur, skal hertil føjes
de Oplysninger, han selv i »Levned« giver om den Orden, hvori han
i sin private Læsning lærte forskellige Digteres Værker at kende: In
gemann, Oehlenschlåger, Grundtvig, Poul Møller, Heibergs Vaudeviller,
Baggesens Digte, Hertz’s Gengangerbreve og lyriske Digte, derfra til
Chr. W inther og videre over Baggesen til Homer, Aischylos, Bibelen,
Shakespeare og Goethe. Desuden nævner Brandes særlig to Værkers
Indflydelse, nemlig den russiske Forfatter Lermontofs »Vor Tids Helt«
og Heines Digtsam ling »Buch der Lieder«. løvrigt tilføjer han: »En af
mine første Gerninger som Student var at læse Bibelen helt igennem
paa Dansk og Odysseen paa Græsk«.
Det synes kun at have været i de første Skoleaar, H. P. Holst var
Brandes’ Lærer i Dansk; han afløstes af en cand. theol. Driebein, der
trods sin »litterære Ortodoksi« synes at have været en dygtig Dansk
lærer. Derimod var Holst til Stede som Censor i Dansk, da Brandes i
Juli Maaned 1859 gik op til Studentereksamen. Han blev Nr. 2 med 91
Points og en Førstekarakter med Udmærkelse; Fagene var: Historie,
Aritmetik, Geometri, Naturhistorie, Geografi, Tysk, Fransk, Græsk,
Latin skriftlig, Latin mundtlig, Dansk Stil samt Fysik. I de første syv
Fag fik Brandes Ug, men maatte nøjes med Mg i de øvrige fem; for
det 13. Fag: Religion, var Brandes fritaget som tilhørende det mosai
ske Trossamfund.
★
Overgangsaarene gik ingenlunde sporløst hen over den tempera
mentsfulde Yngling, der allerede som ganske lille havde et i den Grad
letbevægeligt Sind, at Spænding og Henrykkelse ved hans to første
Teaterbesøg overvældede ham, saa han maatte hjælpes ud, inden Styk
ket endnu var spillet til Ende. 12 Aar gammel oplevede han sin første
Forelskelse, »dette naturligt Overnaturlige, den tid ligste Skønheds-
aabenbaring«, en lille ti-aarig Baldame, som han legede Tagfat med!
Hun skænkede ham en Nellike og en Hjerterdame af et Kortspil, som