GeorgBrandes

Derpaa fulgte endnu tre skriftlige Opgaver og endelig tre, der skub

de besvares ved Universitetsforelæsninger — Brandes nævner dem alle

i »Levned« (S. 165— 66) — efter den sidste Forelæsning, den 25. April,

tilkendte Professorerne C. Hauch, Rs. Nielsen og Brøchner ham en

stemmigt 1. Karakter med Udmærkelse og fremhævede den »Sagkund

skab, Aandsmodenhed og Originalitet«, han havde lagt for Dagen i

Behandlingen af de tildelte Emner.

Samtidig modtog den 22-aarige Brandes stærke Indtryk af Krigs

begivenhederne: Dannevirkes Rømning og Meddelelsen om, at hans

gode Ven og Kammerat Jens Paludan-Miiller var faldet under en Træf

ning ved Oversø.

»Alle mine Tanker, siger Brandes selv, optoges i denne Tid af

Ønsket om at kunne blive en god Soldat for m it Land. Intet vilde

jeg heller; men jeg følte mig legemligt meget svag. ... Foreløbig

arbejdede jeg da af al Magt paa at udvikle mine legemlige Kræf

ter og Færdigheder. Jeg gik daglig til Huggeøvelser, ogsaa til saa-

danne med Rytterpalasker; jeg tog Undervisning i Bajonetfægt

ning, og jeg deltog om Eftermiddagen i de af Officerer ledede

Skydeøvelser ...« 1)

Da Krigen efter Vaabenstilstanden atter brød løs i Juni, stillede

Brandes paa Session, men blev foreløbig kasseret paa Grund af for

spinkel Legemsbygning; ikke længe efter sluttedes saa Freden, og han

genoptager sit Studereliv uforstyrret.

Han læste nu Masser af Skønlitteratur samtidig med en fortsat

Indtrængen i tysk Filosofi og et Forsøg paa at opspore en Sammen

hæng mellem Metrik og Musik, hvorunder han fordybede sig i Gene

ralbassens Mysterier og nedskrev den hele Harmonilære — uden Re

sultat.

Om Studenteraarene er for saa vidt ikke mere at sige her i For

bindelse med selve Studierne; de gik fra 1865 mere og mere over til

Beskæftigelse med Undervisnings- og Skribentvirksomhed, hvorom

henholdsvis kan læses i Kapitlerne »Kampen for Udkommet« og »Be

gyndende Forfatterskab«. — Det er rimeligt her at slutte med at

nævne Brandes’ Doktordisputats »Den franske Æsthetik i vore Da

ge. En Afhandling om H. Taine«, der forsvaredes den 25. Februar 1870.

Poul Levin har i »Tilskueren«s Festskrift 1912 en Artikel, der giver

et udmærket Indblik i dens Tilblivelse, medens de, der vil studere

hans forskellige Paavirkninger gennem Aarene, kan henvises til Pro’) Levned I, S. 164—65.