38 / 237
31
gjorde hinanden. Grundigt ulige som vi var, kunde vi uafbrudt
lære hinanden noget. Vi blev hinanden uundværlige; der gik Aar
igennem sjældent en Dag, hvor vi ikke saas. Dog har Omgangen
med den yngre Studiefælle umuligt kunnet volde Julius Lange en
Glæde svarende til den, som Langes Selskab beredte mig. Aande-
ligt jævnbyrdige havde vi stik modsat Temperament. Optagne af
den samme Kærlighed til Kunst og den samme Begejstring for
Kunsten, kun at den ene heldede mere til Billedets Form, den an
den til Ordets, kunde vi bestandig berige hinanden med Tanker og
Kundskabsmeddelelse. Grundigt uenige i vort Forhold til den reli
giøse Overlevering blev vi under jævnlige Sammenstød hver for
sig stadigt opfordrede til kritisk Gennemsyn af vort aandelige Bo.
Men det var mig, som var den forelskede af os to.«1).
Saaledes taler Brandes derom i sit »Levned«, men har desuden sat
dette Venskab over Venskaberne et varigt Minde i sin Bog om Julius
Lange; Prof. Vilh. Andersen har betegnet den som hans »danskeste
Bog«, og Henri Nathansen kalder den »det skønneste menneskelige
Dokument, vor Litteratur ejer om Venskabsforhold mellem Mand og
Mand«; men den mest inspirerende Omtale af dette Venskab er dog
skrevet af Prof. Valdemar Vedel i 1898 i en Anmeldelse af denne Bog
samt Brandes’ Ungdomsvers; den findes genoptrykt i Vedels Bog »Fir
sernes Førere« betitlet »Jul. Langes og G. Brandes’ Ungdom«; det hed
der heri bl. a.:
»Til at beundre og røres over og beskæmmes af er den ene-
staaende ægte og dybe udviklingstrang, som de har været besjælet
af. Vidnet om denne er det, som giver Brandes’ bog om Lange så
stor pædagogisk betydning: alle unge burde læse og rødme af und
seelse — og gå hen og gøre som de to i bogen. Alle de uendelig
større dannelsesmuligheder, som København og udlandet fremby-
der for de unge nu imod den gang, har blot gjort os sløve og over
mætte; men hvilken hunger og tørst har ikke plaget disse to unge,
og hvor har de brugt og udnyttet alt, hvad der bødes dem, og hvor
har ikke dengang i de mindre — og mindre forjagede — forhold
de dygtige og interesserede kunnet finde hinanden og haft tid til
at leve et dagligt, befrugtende samliv med hinanden!«
I Efteraaret 1862 traadte Brandes imidlertid ind i e t adskilligt stør
re nystiftet Studenterselskab, der samledes hver 14. Dag paa Borchs
Kollegium under Ledelse af den senere Politiker Octavius Hansen og
dyrkede Kunsten at holde Foredrag, og herfra stammer bl. a. Brandes’
Venskab med Sprogforskeren Vilhelm Thomsen.
*) »Levned« I, S. 127.