43 / 237
3 6
ker m. m., satte han sig dennegang ind i det offentlige Liv, overværede
Retsforhandlinger i Justitspalæet, skaffede sig Adgangskort til det
franske Akademi, undersøgte Arkiverne, besøgte Tuilerierne og de
aarlige Væddeløb. Han uddybede sit flygtige Bekendtskab med Taine,
gennem hvem han ogsaa kom i Forbindelse med den navnkundige F i
losof Renan. Han regerede med Tiden »som med en Dyne, der var for
kort.«
Af endnu større Betydning blev Samværet med den store engelske
Filosof Stuart Miil, som Brandes Aaret før havde staaet i Brevveks
ling med i Anledning af sin Oversættelse af dennes Skrift om Kvinder
nes Underkuelse. Mili var paa Gennemrejse fra Avignon og opsøgte
Brandes, som han havde hørt opholdt sig i Paris, og indbød ham til at
besøge sig i England; han tilbød at ledsage Brandes dertil, hvad den
ne dog ikke mente at kunne modtage — men rejste saa faa Dage efter
til London i Juli Maaned.
Verdensstaden blev studeret med samme Grundighed som Paris,
blandt andet overværede han en lang Debat i Underhuset mellem de
fremragende Statsmænd Gladstone og Disraéli og foretog iøvrigt Ud
flugter til Oxford og Blackheath — det sidstnævnte Sted boede Stuart
Mili; de mange Samtaler med denne var vel Rejsens vigtigste Udbytte,
de fik efter Brandes’ eget Udsagn en befrugtende og fremmende Ind
flydelse paa hans senere aandelige Liv. Efter et Par Ugers Ophold
krydsede Brandes atter Kanalen og tog Bopæl i Paris, der nu summede
af Krigsbegejstring, Optakten til den fransk-tyske Krig, der bragte
Frankrig Nederlag paa Nederlag.
Det begyndte at blive farligt for Udlændinge at opholde sig der;
ved den ringeste Anledning kunde der opstaa Mistanke om Tyskvenlig
hed eller Spioneri efterfulgt af Mishandlinger. Brandes kom selv ud
for en saadan skæv Situation og reddede sig kun ved Snarraadighed
og Mod: En Droskekusk, han havde hyret, var ved Betalingen u til
freds med Drikkepengene, yppede Kiv og slyngede som en sidste Ud
vej Brandes den Beskyldning i Hovedet, at han var Prøjser.
»Neppe havde han sagt det, fortæller Brandes om Optrinet, der
foregik udenfor hans Hotel, før hele Hotelpersonalet, der stod i
Gadedøren, forsvandt, og Folk i Gaden lyttende standsede og vend
te sig. Jeg forstod Faren og blev grebet af Raseri. I et Spring var
jeg nede ad Trappen, foer ind paa Kusken, greb ham i Kværken
og løftede min Haand med dens amerikanske Knoer mod hans Ho
ved. Da glemte han at skælde og bad pludselig for sig: Slaa ikke,