Previous Page  43 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 237 Next Page
Page Background

3 6

ker m. m., satte han sig dennegang ind i det offentlige Liv, overværede

Retsforhandlinger i Justitspalæet, skaffede sig Adgangskort til det

franske Akademi, undersøgte Arkiverne, besøgte Tuilerierne og de

aarlige Væddeløb. Han uddybede sit flygtige Bekendtskab med Taine,

gennem hvem han ogsaa kom i Forbindelse med den navnkundige F i­

losof Renan. Han regerede med Tiden »som med en Dyne, der var for

kort.«

Af endnu større Betydning blev Samværet med den store engelske

Filosof Stuart Miil, som Brandes Aaret før havde staaet i Brevveks­

ling med i Anledning af sin Oversættelse af dennes Skrift om Kvinder­

nes Underkuelse. Mili var paa Gennemrejse fra Avignon og opsøgte

Brandes, som han havde hørt opholdt sig i Paris, og indbød ham til at

besøge sig i England; han tilbød at ledsage Brandes dertil, hvad den­

ne dog ikke mente at kunne modtage — men rejste saa faa Dage efter

til London i Juli Maaned.

Verdensstaden blev studeret med samme Grundighed som Paris,

blandt andet overværede han en lang Debat i Underhuset mellem de

fremragende Statsmænd Gladstone og Disraéli og foretog iøvrigt Ud­

flugter til Oxford og Blackheath — det sidstnævnte Sted boede Stuart

Mili; de mange Samtaler med denne var vel Rejsens vigtigste Udbytte,

de fik efter Brandes’ eget Udsagn en befrugtende og fremmende Ind­

flydelse paa hans senere aandelige Liv. Efter et Par Ugers Ophold

krydsede Brandes atter Kanalen og tog Bopæl i Paris, der nu summede

af Krigsbegejstring, Optakten til den fransk-tyske Krig, der bragte

Frankrig Nederlag paa Nederlag.

Det begyndte at blive farligt for Udlændinge at opholde sig der;

ved den ringeste Anledning kunde der opstaa Mistanke om Tyskvenlig­

hed eller Spioneri efterfulgt af Mishandlinger. Brandes kom selv ud

for en saadan skæv Situation og reddede sig kun ved Snarraadighed

og Mod: En Droskekusk, han havde hyret, var ved Betalingen u til­

freds med Drikkepengene, yppede Kiv og slyngede som en sidste Ud­

vej Brandes den Beskyldning i Hovedet, at han var Prøjser.

»Neppe havde han sagt det, fortæller Brandes om Optrinet, der

foregik udenfor hans Hotel, før hele Hotelpersonalet, der stod i

Gadedøren, forsvandt, og Folk i Gaden lyttende standsede og vend­

te sig. Jeg forstod Faren og blev grebet af Raseri. I et Spring var

jeg nede ad Trappen, foer ind paa Kusken, greb ham i Kværken

og løftede min Haand med dens amerikanske Knoer mod hans Ho­

ved. Da glemte han at skælde og bad pludselig for sig: Slaa ikke,