GeorgBrandes

3 2

Som før nævnt lærte Brandes gennem sit Venskab med Julius Lan

ge dennes Morbroder, Fr. Paludan-Miiller at kende; en anden af den

nes Søstersønner, Overlæge Fr. Lange, Middelfart, har i sin Bog (1899)

om Morbroderen fortalt om dette betydningsfulde Bekendtskab. Han

beretter, at Paludan-Mullers Omgangskreds ellers var meget snæver,

kun sjældent sluttedes nye Bekendte til.

»Blandt disse var der næppe noget, der glædede Paludan-Miil-

ler saa meget, som Bekendtskabet med Georg Brandes, der allerede

sluttedes i dennes tidlige Ungdom. Brandes’ unge og overdaadige

Livfuldhed, der for Enhver, der kendte ham i den Tid, maa staa

som noget ganske enestaaende, tiltalte i høj Grad Paludan-Miiller

sympathetisk, til Trods for, at de til Tider kunde være højst for

skellige i Meninger. Brandes har ogsaa sat ham det smukkeste

Minde i sin fortrinlige lille Afhandling i »Danske Digtere«, der lige

saa meget vidner om den fineste Forstaaelse af Digteren, som om

det varmeste Hjertelag overfor Mennesket.

Senere kom der en Kurre paa Traaden imellem dem i Anled

ning af en Anmeldelse, Brandes — efter P.-M.s egen Opfordring

— skrev af hans afdøde Faders »Efterladte Papirer« ... senere, da

det første direkte Indtryk havde mistet sin Braad, nærmede han

sig atter venligt til Brandes«.1)

»Litteraturselskabet«, som Brandes i 1872 var Medstifter af, vil bli

ve omtalt under Kapitlet »Gennembrudsmændene«.

I Studenterforeningen, som ogsaa paa det Tidspunkt var det al

mindeligste Samlingssted for de Studerende, kom Brandes ikke; »Li

vet der var slapt, og Lørdagssoldene bragte daarlig Punsch, mest daar-

lige Taler og kun en sjælden Gang smukke Viser«, siger Brandes om

den. Det var i de gamle Lokaler i Boldhusgade, hvor Foreningen havde

til Huse indtil 1863.

Senere kom Brandes der imidlertid som Foredragsholder, første

Gang i 1875, og her som overalt stod der paa den Tid Strid om hans

Person; den 5. November 1881 udartede det til Demonstrationer, da

Foreningens Seniorat efter et Foredrag slog en Streg over det traditio

nelle selskabelige Samvær bagefter. Det var bekendt i Forvejen, og

man havde lejet Lokale andetsteds; efter Foredraget udvandrede Bran

des, J. P. Jacobsen og Drachmann saa i Spidsen for flere Hundrede

Studenter og holdt deres egen Fest. Dette Optrin var stærkt medvir

kende til Dannelsen af Studentersamfundet, i hvert Fald var Brandes

og hans Ideer den indirekte Aarsag hertil. (Levned III, S. 12— 14).

*) Næ vnte Bog: S. 237— 38.