GeorgBrandes

Sit første Boghonorar fik Brandes i 1868 for »Æsthetiske Studier«

og brugte Pengene til samme Sommer at rejse til Tyskland og Schweiz;

undervejs gjorde han bl. a. Ophold i Berlin, Dresden, Prag, Miinchen,

Interlaken, Heidelberg, Strassburg og Frankfurt, hvor han saa sig godt

om og underholdt sig med Værtsfolk og andre, han kom i Berøring

med. Rejsen var ganske vist ikke langvarig, men alligevel udbytterig,

idet han — som han selv fortæller — i ungdommeligt Aabenhed ind

lod sig

»med Tyskere og Franskmænd, Englændere og Amerikanere, Po

lakker og Russere, Hollændere, Belgiere og Schweizere, fik dem til

Rejsefæller og hørte med Opmærksomhed paa, hvad de fortalte.

Ogsaa de var mærkeligt aabne overfor det unge Menneske, der

med sin Alders Videbegærlighed spurgte dem ud.«

At man paa denne Maade kan faa rigt Udbytte af en Udenlands

rejse, siger sig selv; saavel Sprog- som Menneskekundskab udvikles i

rigt Maal, ligesom de mange Synsindtryk giver Tankerne en egen

Flugt. Hans næste Maal bliver Italien, han opnaar et Stipendium og

kan, efter at have forsvaret sin Doktordisputats, med god Samvittig

hed tage ud paa sin første store Udenlandsrejse, vel nok den mest be

tydningsfulde og berigende, Brandes nogensinde har foretaget. Den

strakte sig over 5 Fjerdingaar, fra April 1870 til Juli 1871.

Sit første Ophold gør Brandes i Hamburg og fortæller paa sin liv

lige og originale Maade bl. a. om følgende Oplevelse:

»I Hamborgs zoologiske Have fængsledes jeg af Akvariet med

dets Mængder af Sødyr og Fisk. Der saa jeg for første Gang i mit

Liv en Elefant og blev længe ikke træt af at betragte det mægtige

Dyr. Jeg blev grebet af det besynderlige Lune, hvormed det store

Væsen, vi kalder Natur, gaar tilværks, eller rettere af Modsætnin

gen mellem den menneskelige Synsmaade og Naturens Virkemaa-

de. For os var Elefantens Snabel burlesk, dens Gang latterlig

plump; Ørnen og Glenten syntes os, naar de sad, at have en streng

Holdning og et stolt Blik; Aberne, der lysker hverandre og æder

Utøjet, var i vore Øjne paa én Gang væmmelige og latterlige; men

for Naturen var alt dette i lige høj Grad Alvor; den søgte ikke

Skønhed, undgik ikke Uskønhed; og det ene Væsen var for den

ikke mere centralt end det andet.«1).

Derfra gaar Rejsen saa direkte til hans »andet Fædreland«, Fran

krig. Medens han under sit første korte Ophold studerede Kunstvær*) Levned I. S. 269—70.