32 / 237
2 5
han i fem Aar opbevarede som en Helligdom. To Aar senere inspirerer
hun ham til hans første Forsøg i den ædle Digtekunst:
»Unge, dejlige, hvid k læ d te P ige,
der m ed m ig i D ansen svæ ver hen !
M ine Læber vov er ej at sige
dig, hvor højt Du elsk es af din Ven.«
Der var endnu en Del Strofer af denne himmelske Poesi, beretter
Brandes, og fortsætter:
»Netop fordi jeg saa sjældent traf hende, var det et let Jord
skælv i mit Liv, naar det skete. Jeg havde vænnet mig til en sna-
dan Dyrkelse af hendes Navn, at hun for mig næsten ikke tilhørte
Virkeligheden. Men da jeg 16 Aar gammel traf hende paany paa et
Bal af Halvvoksne, var Fortryllelsen pludseligt veget. Hun havde
skiftet Udseende, svarede ikke mere til mit Drømmebillede. Naar
vi mødtes i Dansen, pressede hun min Haand, og dette oprørte mig
som noget Ublufærdigt. Hun var ikke længere en Alf. Hun havde
fyldige Skuldre, en spirende Barm, varme Hænder, et ungdomme
ligt Koketteri, noget der for mig tog sig ud som erotisk Erfaring.
Snart tabte jeg hende helt af Syne. ...« 1)
Aaret efter fulgte Brandes’ næste Skoledrenge-Forelskelse, just i
de Maaneder, hvor han forberedte sig til Studentereksamen.
»Den var naturlig nok som Udslag af den Higen mod det andet
Køn, der endnu aldrig næret fandtes i mit Sind; men den udmær
kede sig ikke ellers netop ved Naturlighed. Den havde sine Ud
gangspunkter dels i min Trang til Oplevelse, dels i mit Hang til
at prøve mine Kræfter, men var som Elskov rodløs, forsaavidt den
hverken havde Rod i mit Hjerte eller i mine Sanser«.
Brandes kalder det en umoden Roman, hvad han byggede over den
ne Forelskelse, der var af ren aandelig Art, fordi han overhovedet var
for uerfaren til at tænke paa andet eller mere, et nyt Gæringsstof i den
drengeagtige Selvransagelse, som samtidig optog ham — og efter fire
Maaneders Forløb skiltes deres Veje,
»uden at der imellem os nogensinde var vekslet et Kys eller et
simpelt, inderligt Ord. ... Denne tidlige, utilfredsstillende, kun i
uegentlig Forstand erotiske Oplevelse, havde saa den mærkelige
Virkning, at jeg for de næste syv Aar forblev ligegyldig og uimod
tagelig for Erotik, saa jeg kom til uforstyrret af Kvinder og Li
l) Levned I, S. 52—53.