27 / 237
20
miste dem, havde jeg dem endnu i Behold, og skønt det ikke var
deres Fortjeneste, var jeg dem taknemmelig derfor.
Næsten alle andre Forhold stiftedes jo fra først af ved en T il
fældighed og fastholdtes i Reglen ved en Beslutning. Forholdet
mellem Forældre og Børn var nødvendigt, fordi det var det natur
ligste Forhold og det dybeste. Vel sagde nogle, at vore Forældre
og Opdragere er vore naturlige Fjender. Men det havde ikke været
Tilfældet her. Naar jeg saa tilbage over de mange Aar, saa jeg i
min Barndom Beskyttelsen, det daglige Brød og den daglige Pleje;
i min Ungdom Omsorgen, Hjælpen, Forstaaelsen, Overbærenhe
den; i min Mandsalder det Bolværk mod Oversvømmelsen af Sor
ger og Genvordigheder, som jeg havde havt i dette Menneskepar.
Fra først af havde jeg været husvild uden dem; de havde den
gang været mig det rent ud Uundværlige. Saa blev de mig det ikke
Svigtende, det ubetinget Paalidelige. T ilsidst var de blevne det
Uerstattelige, derfor Uvurderlige, min Moder især det stadige T il
hold og den bedste Trøst.«1)
*) Levned III, S. 303—04.