GeorgBrandes

Gerning i Landet, hans Forhold til Danmark. I disse Halvfjerd

sernes Aar vandt hans Aand den Sejr,hvis Frugter stadig nærer

os; i disse Aar led han det personlige Nederlag, der gjorde ham

ensom iblandt os. Da han vendte tilbage fra Berlin, var han som

Skribent evropæisk i Form og Format — og i de følgende 40 Aar,

hvori han levede og virkede, blev Evropa hans Avditorium.«

Ogsaa ved udenlandske Universiteter led Brandes Skuffelser. Saa

tidligt som i Efteraaret 1875 søgte han gennem sin Ven, den tyske Vi

denskabsmand Lazarus i Berlin, Docentur ved et Universitet i Schweiz,

hvilket ikke lykkedes. Alligevel giftede Brandes sig i Sommeren 1876

— og dermed begyndte en omflakkende Tilværelse. Efter skiftende

Ophold hos Venner af ham og hans tyskfødte Frue fulgte en Fore

dragsturné i Sverige og Norge; Emnet var Søren Kierkegaard, og i nog

le derpaa følgende Maaneders Ophold i København udarbejdede Bran

des saa sin Bog om denne Danmarks største F ilosof samt Essay-Sam

lingen »Danske Digtere«, til hjem lige Angreb atter tvang ham Sydpaa

efter en juridisk Sejr over Modparten, som var »Fædrelandet«s Red

aktør Carl Ploug.

Det saa en Overgang ud til, at det skulde lykkes den landflygtige

Litteraturkender at finde T ilknytning til Universitetet i Wien, men de

m inisterielle Forhandlinger løb ud i Sandet — man kan læse nærme

re herom i anden Del af hans »Levned« Siderne 230— 37. Ogsaa det

blev et Fata-Morgana, og Brandes slog sig for Alvor ned i Berlin, som

blev hans Tilholdssted de følgende seks Aar, 1877 til 1883.

Belæsset med Pakker og Bagage holdt Brandes — foreløbig alene

— sit Indtog i den tyske Hovedstad. Stemningen aftegner han selv i

følgende Linjer:

»Jeg havde den underligste Følelse, da jeg satte mig ned i mit

fremtidige Sovekammer paa en Kasse som Stol ved en anden Kasse

som Bord, med en ussel Stump Lys. Jeg var lige kommen hjem

efter at have vandret ensom omkring i Gaderne, hvor Jernskod

derne var rullede ned for Butikerne, og Folk i den fugtige Okto-

bertaage saa fremmede og ligegyldige ud. Jeg sad nu og spurgte

mig selv: Kan jeg erhverve mig en Plads i dette Land? Hvorfra

skal jeg faa de nødvendige Penge? — De første uundgaaelige Ud

gifter forekom mig kolossale. Og Alt, hvad jeg besad, var et Laan

paa 3000 Kroner, som min Broder ædelmodigt havde forstrakt mig

med. Aandeligt følte jeg mig fuldstændigt alene; dog det plagede

mig ikke, styrkede mig snarere; jeg var vant til Isolerthed... Jeg

vilde nu for tredie Gang begynde forfra og lære mig Tysk, saa jeg

beherskede det til Fuldkommenhed, og kunde skrive det med per